mexÝkˇborg mexÝkˇ,

SAGAN SKOđUNARVERT N┴GRENNIđ BORGARMYNDIN

MEX═KËBORG
MEX═KË

.

Fer­avÝsir Allt um ═sland


UtanrÝkisrnt.

 

H÷fu­borg MexÝkˇ er MexÝkˇborg (Ciudad de MÚxico Ý Valle de MÚxico e­a Anßhuac) Ý u.■.b. 2240 m.y.s.  Borgin er umkringd eldfj÷llum, s.s. PopocatÚpetl og Iztaccihuatl (4000-5500 m.y.s.).  Sambandsstjˇrnin stjˇrnar borginni.  Vegna hŠ­arinnar yfir sjˇ hentar loftslagi­ Evrˇpub˙um en loftmengunin er gÝfurleg.

Nor­ur-su­ur÷xull sambandssvŠ­isins er r˙mlega 40 km langur og vestur-austur÷xullinn r˙mlega 25 km, en borgin vex Š meira ˙t fyrir ■etta svŠ­i.  Hlutar ˙tvaxtarins  nß inn Ý sambandsrÝkin MexÝkˇ og Hidalgo.  ┴ri­ 2009 var h˙n talin fjˇr­a stŠrsta borg heims ß eftir Tˇkݡ, New York og e.t.v. Seoul.

Aztekar hˇfu byggingu borgarinnar Tenochtitlßn ß eyju Ý Texcocovatni ßri­ 1325 og h˙n var­ fljˇtlega stjˇrnsetur ■eirra.  Borgin stˇ­ ß eyju Ý Ýs÷ltu st÷­uvatni og ■÷rf mynda­ist fyrir fleiri eyjar, ■egar h˙n var fullbygg­.  Fleiri voru bygg­ar me­ kerfum ferksvatnsßveitna Ý skur­um milli ■eirra.

Spßnverjinn Hernßn CortÚs sat um borgina Ý 79 daga og vann hana 13. ßg˙st 1521.  Ůß var h˙n a­ mestu eydd eftir st÷­ugar ßrßsir.  Nřlendustjˇrar Spßnar sßtu Ý borginni frß ßrinu 1525.  Ůa­an var Filipseyjum, K˙bu, FlˇrÝda og Gvatemala stjˇrna­.  ┴ri­ 1928 fÚkk spŠnska borgin nafni­ MexÝkˇborg.

Fj÷ldi minja frß tÝmum azteka Ý s÷fnum borgarinnar er grÝ­arlegur.  Spßnverjar reistu nřju borgina ß r˙stum Tenochtitlan.  ┴ sÝ­ari hluta 20. aldar var miki­ grafi­ upp af fornminjum og margt var endurreist, s.s. a­alhof aztekaborgarinnar.  Fj÷ldi kirkna og annarra bygginga, a­allega Ý barokstÝl, frß nřlendutÝmanum er mikill.  Margar ßhugaver­ar byggingar Ý mexÝkˇskum stÝl frß sj÷tta og sj÷unda ßratugi 20. aldar er vÝ­a a­ finna.

Fram undir lok 20. aldar skipa­i forseti landsins borgarstjˇra MexÝkˇborgar, en ■ß hˇfst kj÷r hans Ý almennum kosningum.  Fj÷lgun Ýb˙a borgarinnar byggist ekki sÝzt ß flˇtta frß sÝfellt ˇfrjˇsamari landb˙na­arsvŠ­um vegna ˇhagstŠ­s loftslags.  ┴rei­anlegar t÷lur um fj÷lda Ýb˙a eru ˇfßanlegar, en tali­ er a­ milli 20 og 30 milljˇnir b˙i ß stˇrborgarsvŠ­inu.  Vaxandi i­na­ur Ý borginni hefur ekki haldi­ uppi nŠgu vinnuframbo­i og margir b˙a Ý ÷rbirg­ og ßn heilsu■jˇnustu.  HÝbřli a­fluttra eru undantekningarlÝti­ skjˇl ˙r bßrujßrni, pappa e­a plasti.  Ůeir b˙a flestir Ý ˙tja­ri austurhluta borgarinnar.

Umfer­in.  Jar­lestir og mislŠg gatnamˇt a­allei­a um borgina koma Ý veg fyrir ÷ng■veiti utan ßlagstÝma, ■egar umfer­in ■okast ßfram ß 10 km hra­a.  LÝkt og ß h÷fu­borgarsvŠ­inu ß ═slandi er gatnakerfi­ sprungi­ vegna offj÷lgunar farartŠkja.  Ferskt loft gŠti streymt til borgarinnar um dalsmynni Anßhuac og hreinsa­ brott mengun frß farartŠkjum, en einmitt ■ar er a­ali­na­arsvŠ­i borgarinnar og ˇmŠldri mengun er dŠlt ■a­an yfir borgarsvŠ­i­.  Mengunin er hŠttuleg b÷rnum og gamalmennum.  Fˇlk ß bezta aldri ß jafnvel erfitt um andardrßtt og s˙rnar Ý augun.  Fjallaramminn umhverfis borgina sÚst afarsjaldan n˙or­i­ vegna mengunarinnar.

Borgin er bygg­ ß ˇtryggum grunni Ý mřrlendi, ■annig a­ h˙n sekkur um 20 sm ß ßri.  Margar byggingar (Palacio de Bellas Artes) eru or­nar rammskakkar.  Spßnverjar hˇfu fljˇtlega framrŠslu st÷­uvatnsins og mřrlendisins, ■annig a­ n˙ er deigt ■urrlendi eftir.  Vatnsveitan innan borgarmarkanna annar ekki ■÷rfinni, ■annig a­ orkufrekar dŠlur eru nota­ar til a­ tryggja nŠgilegt neyzluvatn.  Nokkur hverfi borgarinnar liggja undir grunnvatnsbor­i og ■a­an ver­ur a­ dŠla vatni.  Bili dŠlur, er hŠtt vi­ flˇ­um ˙r skolpkerfum.

Allir gallar borgarinnar eiga til a­ gleymast, ■egar gestir hennar njˇta alls hins bezta, sem h˙n hefur a­ bjˇ­a.  Ůar ber hŠst skrautg÷tuna äPaseo de la Reformaö, s÷fnin, skrautgar­a og fagrar byggingar.  H÷fu­borgin er einnig tilvalinn upphafssta­ur fer­alaga til annarra landshluta.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM