Noršvesturhérušin nį yfir stór svęši ķ noršur- og noršvesturhluta Kanada, sem eru aš hluta skógi vaxin og aš hluta tundra.  Fram eftir 20 öldinni var žetta svęši rśmlega žrišjungur Kanada og nįši landamęra į milli frį vestri til austurs.  Įriš 1999 var hérašiš Nunavut stofnaš į austurhluta žessa svęšis, žannig aš žaš minnkaši um meira en helming.

Noršvesturhérušin markast af Nunavut ķ austri, Saskatchewan, Alberta og Brezku Kólumbķu ķ sušri og Yukonhéraši ķ vestri.  Žau nį langt noršur fyrir heimskautsbaug og yfir margar eyjar, s.s. Banks- og Prince Patrickeyjar og nokkrar eyjar skiptast į milli hérašanna og Nunavut, eins og Viktorķueyja og Melvilleeyjar.  Höfušborgin og jafnframt hin stęrsta er Yelloknife.  Heildarflatarmįl hérašanna er 1.526.300 km².  Ķbśafjöldinn 1996 var 39.672 og įętlašur fjöldi 1998 var 41.400.