IndÝßnar Nor­ur AmerÝku,
Booking.com


IND═ANAR AMER═KU
.

.

UtanrÝkisrnt.

AmerÝskir indÝßnar skiptast Ý mikinn fj÷lda kyn■ßtta og Šttflokka, sem er haldi­ a­greindum frß in˙Ýtum og alautum.

Frumbyggjum Vesturheims er oftast skipt Ý tvo flokka.  Hinn stŠrri ■eirra er amerÝsku indÝßnarnir, sem eru sÝ­an greindir eftir b˙setu Ý hˇpa nor­ur-, mi­- og su­uramerÝskra frumbyggja.  Minni hˇpurinn er frumbyggjar heimskautahÚra­anna, in˙Ýtar, alautar me­taldir.

Allir frumbyggjarnir eru af asÝskum uppruna og hafa haldi­ asÝskum ˙tlitseinkennum Ý mismunandi mŠli.  B˙seta ■eirra ß meginl÷ndum Nor­ur- og Su­ur-AmerÝku var nŠgilega l÷ng til a­ framkalla ßkve­nar ytri- sem innri lÝkamsbreytingar, sem a­greina ■ß ß augljˇsan hßtt.  Greining AsÝufˇlks og in˙Ýta hefur engu a­ sÝ­ur veri­ talsvert ˇljˇs Ý Nor­vestur-Alaska og Nor­austur-SÝberÝu, ■ar sem samband ■eirra hefur veri­ meira innbyr­is en vi­ a­ra hˇpa sitt hvorum megin Beringssunds.

Engum hefur enn ■ß tekizt a­ ßkve­a landnßm frumbyggjanna nßkvŠmlega.  Tali­ er, a­ ■eir hafi fŠrt sig su­ur eftir AmerÝku ß Ýs÷ldinni fyrir 1.600.000-10.000 ßrum.  L÷ngum var tali­, a­ ■eir hef­u teki­ sÚr b˙setu ß sÝ­asta kuldaskei­i Ýsaldar, sem kennt er vi­ Wisconsin, fyrir 35.000-20.000 ßrum.  Nřlegri kenningar hafa fŠrt upphaf landnßmsins 60.000 ßr aftur Ý tÝmann.  Fˇlksflutningarnir fˇru um landbr˙na, sem mynda­ist vi­ stŠkkun j÷kla og lŠgri st÷­u sjßvar, ■ar sem Beringssundi­ skilur n˙ milli AsÝu og Nor­ur-AmerÝku.

Frumbyggjarnir bjuggu yfir fornri verk■ekkingu, sem tÝ­ka­ist Ý EvrasÝu og AfrÝku.  Ůeir kunnu a­ nota eld, hÚldu hunda, notu­u margs konar steinverkfŠri, spjˇt, skutla, einfalda boga, ka­la, net og tßgak÷rfur.  Ůeir beittu mismunandi helgisi­um til lŠkninga og annarra ■arfa.  Ůegar fyrstu hvÝtu mennirnir birtust ß sjˇnarsvi­inu Ý upphafi 16. aldar voru frumbyggjarnir ■egar b˙settir su­ur eftir allri AmerÝku, ■ar sem ■eir h÷f­u ■rˇa­ řmiss konar menningarsamfÚl÷g og a­lagast margs konar landfrŠ­ilegum a­stŠ­um.

MenningarsamfÚl÷g nřja heimsins voru gj÷rˇlÝk ■vÝ, sem ger­ist Ý gamla heiminum, vegna margra teinalda einangrunar.  Ůar var hvorki nota­ hjˇl nÚ plˇgur en leirger­ var algeng og ■Úttbřli og borgir ■rˇu­ust ß hŠrra menningarstigi en Ý gamla heiminum.  M÷rg samfÚl÷g nřja heimsins bygg­ust ß vei­i og s÷fnun, ■ˇtt landb˙na­ur yr­i meginundirsta­a afkomu ■eirra sÝ­ar.  Ůar var mest rŠkta­ af maÝs, baunum, ßv÷xtum og rŠtur (lÝkar kart÷flum).  SamtÝmis rŠktu­u Evrˇpumenn miki­ af korni, s.s. hveiti, byggi og hrÝsgrjˇnum.

Meginland Nor­ur-AmerÝku, sem asÝufˇlki­ kaus til b˙setu, skiptist Ý grˇfum drßttum Ý ■rjßr landfrŠ­iheildir.  Vestast eru hß Cordillera-fj÷llin, Appalachia-hßlendi­ og Piedmont Ý austri og SlÚtturnar miklu, allt frß Atlantshafi su­ur a­ MexÝkˇflˇa.  Vestur-Cordillera-fj÷llin eru margir samsÝ­a fjallgar­ar allt frß Alaska su­ur til Mi­-AmerÝku.  ═ Kanada og BNA eru stˇrar grasi- og skˇgi vaxnar slÚttur ß milli ■eirra auk LŠg­arinnar miklu (Great Basin) og ey­imarka Arizona og Nřja-MexÝkˇs, sem teygist inn Ý Nor­vestur-MexÝkˇ.  Cordillera-fj÷llin me­fram Kyrrahafinu a­skilja mikinn fj÷lda lŠg­a og hßslÚttna frß strandlengjunni.  Allranyrzlu hlutar SlÚttnanna miklu ß mi­ju meginlandinu eru vi­ ja­ar heimskautssvŠ­anna, mřrlenda t˙ndrusvŠ­i vaxin barrtrjßm lÝkt og Ý SÝberÝu (taiga).  Sy­st li­ast vatnasvŠ­i Mississippi-fljˇtsins milli tilt÷lulega ■urrlendar hßslÚttna Ý vestri og lßg- og votlendari slÚttna og hŠ­ˇtts landslags Ý austri.  Appalachia-hßlendi­ og Piedmont eru skˇglendust Ý nor­ri og Ý su­ri, ■ar sem eru nokkur hßlendissvŠ­i, sem lŠkka a­ str÷ndum Atlantshafsins og MexÝkˇflˇa.

Ůegar Evrˇpumenn komu til skjalanna, voru u.■.b. 240 Šttbßlkar indÝßna Ý Nor­ur-AmerÝku.  MannfrŠ­ingar hafa au­velda­ sÚr starfi­ me­ ■vÝ a­ skilgreina fŠrri hˇpa ˙r ■essum Šttbßlkum eftir menningarsvŠ­um og b˙setu.  Ůessi skilgreining nŠr til ja­ars heimskautasvŠ­anna, Nor­vesturstrandarinnar, KalifornÝu, VesturhßslÚttunnar, vesturhluta LŠg­arinnar miklu, su­vesturhlutans, slÚttnanna, austurskˇgasvŠ­anna og su­austurhlutans.


LandfrŠ­ileg skipting
Talsver­ur ˙tlitsmunur er ß hinum mismunandi Šttbßlkum, ■ˇtt ■eir sÚu allir af mongˇlskum uppruna.  Sameiginleg ˙tlitseinkenni eru a­allega grˇft, ˇli­a­ og svart hßr, rau­br˙nn h˙­litur, d÷kk augu og lÝtill hßrv÷xtur ß bol lÝkamans.  Kinnbeinin eru framstandandi og andlit fremur stˇr.  H÷fu­mßl, neflag og lÝkamsstŠr­ eru afar mismunandi.

Sameiginleg ˙tlitseinkenni eru vafalaust mongˇlsk en erfi­ara er a­ meta afbrig­in.  Nokkrir frŠ­imenn eru ■eirrar sko­unar, a­ fyrstu frumbyggjarnir hafi veri­ af mongˇskum uppruna og ■eir hafi a­lagast nřju umhverfi og breytzt.  A­rir telja, a­ fˇlk af mismunandi uppruna hafi sezt a­ ß meginlandinu.  Sumt hafi blandazt en anna­ haldi­ upprunalegum einkennum sÝnum.

Frß sjˇnarmi­i fornfrŠ­innar voru indÝßnar a­ mestu langh÷f­ar me­ mun fŠrri mongˇlsk einkenni.  Ůetta fˇlk var lßg- og velvaxi­, margt me­ mongˇlsk einkenni en sumt af ˇvissum uppruna me­ nokkur einkenni hvÝtra manna lÝkt og ainu-fˇlki­ Ý Japan.

NßkvŠmar rannsˇknir ß dreifingu blˇ­flokka me­al amerÝsku indÝßnanna og erf­afrŠ­ilegar rannsˇknir gŠtu leitt til lausnar gßtunnar um uppruna ■eirra.  Ůegar er ljˇst, a­ blˇ­flokkur B er afar sjaldgŠfur me­al frumbyggjanna, ■ˇtt hann sÚ algengur me­al asÝskra mongˇla og flokkur A finnst helzt me­al indÝßna Nor­ur-AmerÝku.

N˙tÝmaerf­agreining Štti a­ geta leyst ˙r gßtum var­andi vansk÷pun, nßtt˙ruval, bl÷ndun og ˇreglulega genadreifingu.  Taldar eru lÝkur ß, a­ hr÷­ breyting hafi geta­ or­i­ me­al fßmennra hˇpa frumbyggjar Ý Nřja heiminum og ■annig megi skřra fj÷lbreytnina.


Tungumßlin ┴Štlanir um fj÷lda frumbyggjar eru bygg­ar ß upplřsingum frß landk÷nnu­um, kaupm÷nnum, tr˙bo­um og fleirum.  ŮŠr eru vŠgast sagt ˇßrei­anlegar.  Ůa­ var ■egar of seint a­ reyna a­ beita talningu, ■vÝ mikill fj÷ldi ■eirra fÚll fyrir vopnum Evrˇpumanna og sj˙kdˇmum, sem ■eir fluttu me­ sÚr.

BandarÝski mannfrŠ­ingurinn Alfred Louis Kr÷ber ߊtla­i frumbyggjafj÷ldann nor­an n˙verandi landamŠra MexÝkˇs 1.150.000.  Hann flokka­i Ýb˙ana eftir vistsvŠ­um fremur en landfrŠ­ilega.  Hann ra­a­i svŠ­unum eftir Ýb˙afj÷lda ß ferkÝlˇmetra:  KalifornÝa 43,4, Kyrrahafsstr÷ndin nor­vestanver­ 28,3, BandarÝkin su­vestanver­ 10,7, svŠ­i­ vi­ ßrmˇt KˇlumbÝa- og Fraserßnna 7,15, austurhlutinn 6,95, str÷nd heimskautssvŠ­isins 2,47 og nor­urhlutinn 1,35.  RŠktanleg svŠ­i Ý austur- og su­vesturhlutunum voru lÝka ■Úttbřl (405.000) en Kr÷ber taldi, a­ str÷ndin vi­ Kyrrahafi­, frß Beringssundi til KalifornÝu, vŠri ■Úttbřlli vegna fiskvei­anna.  Hann ߊtla­i, a­ ■ar hef­u b˙i­ 25,2 ß hverjum ferkÝlˇmetra en a­eins 10,1 ß rŠktunarsvŠ­unum.  Ëtalin svŠ­i nor­an MexÝkˇs fengu t÷luna 2,2.  ┴Štla­ur fj÷ldi frumbyggjar Ý MexÝkˇ og Mi­-AmerÝku var 5 miljˇnir og 25 miljˇnir Ý allri AmerÝku.  Ůessar t÷lur eru allar bygg­ar ß mj÷g ˇtraustum heimildum.

Helztu einkenni tungumßla amerÝsku indÝßnanna eru fj÷lbreytileiki ■eirra.  Ůau voru rakin til r˙mlega 60 mßlastofna, sem greindust Ý r˙mlega 500 tungur.  SÝ­ari tÝma mßlvÝsindamenn fŠkku­u sÝ­an upprunastofnunum.  BandarÝski mßlvÝsindama­urinn Edward Sapir bygg­i ß 6 mßlastofnum Ý Nor­ur-AmerÝku me­ heimskautasvŠ­unum (in˙Ýtar-alautar, algonquia-Wakashan, na-denÚ, penutia, hokan-Siouan og aztek-tanoa).  Engar rannsˇknir benda til nokkurs skyldleika tungumßla Gamla heimsins og ■essara frumbyggjatungna.  ŮvÝ mß ßlykta, a­ ■jˇ­flutningar frumbyggjanna hafi hafizt fyrir svo l÷ngu, a­ allur skyldleiki vi­ tungumßl Gamla heimsins hafi horfi­.


MenningarsvŠ­i
Ja­ar heimskautssvŠ­isins frß Alaska til Labrador var fßbřll frß upphafi.  Mismunandi Šttbßlkar, algonquia-mŠlandi Ý austri og Athabasca-mŠlandi Ý vestri, voru vei­imenn og safnarar, sem bjuggu ß takm÷rku­um svŠ­um Ý einf÷ldum samfÚl÷gum.  StŠrstu samfÚl÷gin voru a­ mestu stˇrfj÷lskyldur.

Nor­vesturstr÷ndinĂttbßlkarnir ß ■essum slˇ­um bygg­u afkomu sÝna a­ langmestu leyti ß laxvei­i auk řmisum sjßvarafla (fiski, sŠspendřrum og skelfiski), fuglakj÷ti og eggjum og Štum pl÷ntum og rˇtum.  Ůeir nřttu einnig skˇgana til byggingar hÝbřla og eintrjßninga og ull fjallageitna til fatager­ar og Ý ullarteppi.  GnŠg­ ■essara nßtt˙ruau­linda, sem voru miki­ nřttar a­ ßliti Kr÷bers, ger­u ■a­ a­ verkum, a­ Nor­vesturstr÷ndin var mun ■Úttbřlli en ÷nnur svŠ­i nor­an MexÝkˇs.  SamfÚl÷gin, sem bygg­ust a­allega ß litlum ■orpum fremur en stˇrum Šttbßlkum, voru tilt÷lulega velskipul÷g­ og miki­ bar ß stÚttaskiptingu.

KalifornÝa.   Allt frß upphafi til komu Evrˇpumanna bjˇ fj÷ldi Šttbßlka, sem t÷lu­u mismunandi tungur, ß KalifornÝusvŠ­inu.  Ůar voru vÝ­a allt a­ 500 manna Šttbßlkar me­ eigin tungumßl Ý nßbřli vi­ a­ra, sem t÷lu­u ÷nnur mßl, og ■eir vir­ast a­ mestu hafa b˙i­ Ý sßtt og samlyndi.  Landslagi­ ß ■essum slˇ­um, fjallgar­ar og dalir, hefur myndar nßtt˙ruleg m÷rk milli margra ■essara hˇpa.  Enda ■ˇtt ■eir t÷lu­u margar tungur og byggju Ý ˇlÝkum samfÚl÷gum, vir­ast si­ir ■eirra ekki hafa veri­ svo ˇlÝkir.  RŠktun og landb˙na­ur var ekki fřsilegur annars sta­ar en me­fram Colorado-ßnni og me­fram str÷ndinni var akarn nřtt til nokkurs konar hveitiger­ar Ý miklum mŠli og var undirst÷­ufŠ­a.  Annars sta­ar stundu­u Šttbßlkarnir fisk- og dřravei­ar.

HßslÚtturnar.   M÷rk nor­urhßslÚttunnar eru Klettafj÷ll, str÷ndin og Cascade-fjallgar­arnir.  Ůarna er og voru hŠ­ˇtt og skˇglaus svŠ­i, ■Úttvaxin skˇgasvŠ­i og snŠvi ■akin fj÷ll.  Vegna vatnasvi­a stˇrßnna tveggja, Columbia og Fraser, bygg­u flest samfÚlaganna ■ar afkomu sÝna a­allega ß laxvei­i, ■ˇtt fˇlki­ veiddi einnig a­rar fisktegundir, dřr og safna­i jurtum og rˇtum.  Veraldleg afkoma ■essara Šttbßlka var hˇfleg en pˇlitÝsk umsřsla var stundum ßberandi.  Meginmi­st÷­var ■eirra voru ■orpin en hßleitari hugmyndir um stŠrri samfÚl÷g og sameiningu leiddu stundum til myndunar rÝkisstjˇrna me­ stÚttum rß­amanna, h÷f­ingjaveldis og jafnvel bandalaga.

LŠg­in mikla er mikil um sig Ý fylkjunum Nevada og Utah.  H˙n kann a­ hafa veri­ frjˇs÷m eftir a­ Ýsa Ýsaldarinnar leysti en er n˙ ■urr og grˇ­ursnau­.  ┴­ur en Evrˇpumenn komu til ■essa svŠ­is skiptust shoshone-mŠlandi Ýb˙ar ■ess Ý fj÷lda laustengdra fj÷lskyldueininga, sem lif­i af frŠjum villtra jurta, smßdřrum og skordřrum.  Hver fj÷lskylda lif­i hir­ingjalÝfi mestan hluta ßrsins og hitti a­rar svipa­ar einingar skamman tÝma ßr hvert til vei­a og hßtÝ­arhalda.  Sumir hˇparnir komust Ý kynni vi­ hesta ß 18. og 19. ÷ld, myndu­u hˇpa fjallavei­i- og strÝ­smanna og tˇku upp marga si­i slÚttuindÝßna.

Su­vesturhlutinn
, sem nŠr yfir n˙verandi Ariz÷na og Nřja-MexÝkˇ og hluta utah, Colorado, Texas og MexÝkˇ, var fyrrum vistsvŠ­i indÝßna me­ fasta b˙setu (landb˙na­ur), vei­imanna og safnara.  Ůekktastur ■essara Šttbßlka var Pueblofˇlki­ frß Zuni og Hopi Ý vesturhlutanum og Miklafljˇtsfˇlki­ (RÝo Grande) Ý austurhlutanum.  PuebloindÝßnarnir bygg­u einst÷k fj÷lbřlish˙s ˙r m˙rsteini og ■rˇu­u landb˙na­inn, listir og handverk.  Forfe­ur ■eirra tˇku sÚr b˙setu ■arna ß fyrstu tein÷ld e.Kr. og kynntust si­um indÝßna Ý MexÝkˇ.  Athabasca- og Navajo-indÝßnar komu vafalÝti­ frß nor­uhÚru­um Kanada en nß­u ekki til ■essa svŠ­is fyrr en fyrir tein÷ld e­a sÝ­ar.  Navajofˇlki­ fÚkk hugmyndir frß PuebloindÝßnunum, einkum Ý tengslum vi­ vefna­, landb˙na­ og listir, en ApacheindÝßnarnir hÚldu sig a­ mestu vi­ vei­ar og s÷fnun.  Fßir Apachehˇpar tˇku til vi­ rŠktun maÝs og annars Štilegs ˙r jurtarÝkinu. 

SlÚtturnar Fram ß sÝ­ari hluta 16. aldar voru slÚtturnar strjßlbřlar og langt var milli bygg­ra bola.  ═ kringum aldamˇtin 1600 komust indÝßnarnir Ý kynni vi­ spŠnska hesta og hßlfri annarri ÷ld sÝ­ar voru ■eir nřttir um allar slÚtturnar.  Ůeir gj÷rbreyttu vei­ia­fer­um (vÝsundar) og juku afk÷st og afrakstur vei­imannanna.  VÝsundavei­arnar l÷­u­u a­ sÚr landnema, sem fˇru a­ setjast a­ ß slÚttunum.  Ůeir hÚldu a­ frumbyggjarnir vŠru og hef­u veri­ hestahir­ingjar ß ■essum slˇ­um (Cheyenne, Arapaho og Dakoda/Sioux), en ■eir voru nřkomnir ß ■essar slˇ­ir og ßttu forfe­ur, sem stundu­u landb˙na­ e­a bjuggu Ý ■orpum ß­ur en Evrˇpumenn komu fram ß sjˇnarsvi­i­.  SlÚttuindÝßnarnir ger­u me­ sÚr bandal÷g.  Ůeir bjuggu Ý ■orpum Ý hef­bundnum topptj÷ldum, stundu­u vei­ar og herna­ ß hestum sÝnum.  N˙tÝmafˇlk hefur ■ß a­allega Ý huga, ■egar ■a­ heyrir minnst ß indÝßna.

SkˇgasvŠ­in Ý austurhlutanum.  Ăttbßlkarnir Ý ■essum landshluta, a­allega iroquoia- og algonquia-mŠlandi, voru hßlfhir­ingjar, sem bjuggu Ý ■orpum og rŠktu­u maÝs, baunir og rŠtur.  ═ skˇgunum fengu ■eir nŠgt byggingarefni fyrir tj÷ldin, langh˙s, sem voru hulin berki, og eintrjßninga.  Ůeir notu­u h˙­ir til fatager­ar og veiddu fisk.  ═ hverju ■orpi bjuggu nokkur hundru­ indÝßna og sum slÝk samfÚl÷g skiptust Ý ■Úttari heildir fj÷lskyldna.  Flestir ■essara Šttbßlka l÷g­u mikla ßherzlu ß hei­ur Ý bard÷gum.

Su­austurhlutinn
.  Frumbyggjar ■essa landshluta, flestir muskoge-mŠlandi, stundu­u a­allega landb˙na­ (maÝs, grasker, baunir, hirsi, tˇbak o.fl.).  Ůeir s÷fnu­u lÝka ßv÷xtum og hnetum og veiddu dßdřr og vÝsunda.  Bygg­ir ■eirra voru dreif­ar og Ý mi­ju ■orpanna var torg umkringt h˙sum til opinberra athafna og tr˙ari­kana.  Bygg­ir Šttbßlkanna voru sjßlfstŠ­ar en bundust stundum bandal÷gum, sem voru undir sameiginlegri stjˇrn rß­s me­ fulltr˙um ■eirra (Creek og Choctaw).  SlÝk bandal÷g voru ekki varanleg.  Stjˇrnsřslan og stjˇrnmßlalÝf voru tilt÷lulega vel ■rˇu­ en efnahagslÝfi­ ekki.  LÝti­ var um eignir og au­s÷fnun og verzlun var takm÷rku­ ■ar til Evrˇpumenn komu til s÷gunnar.

Forn÷ldFyrstu heimildir um Ýb˙a Nor­ur-AmerÝku eru fßtŠklegar og ■a­ er ˇm÷gulegt a­ skilgreina menningu ■eirra ÷­ru vÝsi en a­ kalla ■ß vei­imenn og safnara.  Svo vir­ist sem fyrstu landnemarnir hafi komi­ frß BeringsvŠ­inu frß AsÝu, ■egar Ýsaldarj÷kullinn fŠr­ist su­ur ß bˇginn.  SamtÝmis stŠkkun hans lŠkka­i Ý heimsh÷funum, ■annig a­ vi­ ja­ar hans mynda­ist t˙ndra yfir Beringsund, sem ger­i fˇlkinu kleift a­ flytjast milli heimsßlfanna ß ■urru landi.  Fyrir 9000-10.000 ßrum fˇr Beringsundi­ aftur undir sjˇ, ■annig a­ fer­alei­ir forfe­ra frumbyggjanna loku­ust ß nř.

AmerÝka og ┴stralÝa voru sÝ­ustu svŠ­i jar­ar, sem voru a­gengileg fors÷gulegu fˇlki um landbrřr og Ý Nor­ur-AmerÝku var­ ■a­ a­ a­lagast a­stŠ­um ß heimskautssvŠ­inu.  A­ ■vÝ loknu hˇfust fer­ir hˇpa ■essa fˇlks su­ur ß bˇginn til Mackenzie-lŠg­arinnar og til Mi­-AmerÝku, ■ar sem loftslag og vistkerfi voru mun hentugri til b˙setu.  SÝ­ar opna­ist Ýslaus lei­ um dal Yukonßrinnar og enn sÝ­ar (fyrir 8000-10.000 ßrum) var hŠgt a­ fer­ast ni­ur Liard- og Peace-ßrnar milli fjallanna.  SamtÝmis var lÝklega hŠgt a­ fer­ast su­ur eftir hlÝ­unum me­fram Kyrrahafinu.  Lei­a mß lÝkur a­ einhverjum fˇlksflutningum um Alauteyjar ß sÝ­ari tÝmum.

SÝ­ari tÝma menningar■rˇun.  Fyrstu athuganir menningar frumbyggjanna voru unnar me­ kolvetnisgreiningu, sem benti til tÝmabilsins 8000-10.000 f.Kr.  Ůß kom Ý ljˇs, a­ fornindÝßnar Ý vesturhlutanum, ß SlÚttunum miklu og austurhluta Nor­ur-AmerÝku og ey­imerkurfˇlki­ Ý fjallg÷r­um VesturlŠg­arinnar veiddu stˇra brß­.

Vei­ia­fer­ir fornindÝßna
voru lÝkar ß mismunandi svŠ­um, ■rßtt fyrir mismunandi landfrŠ­ilegar a­stŠ­ur.  Ůeir bjuggu Ý fjallask÷r­um og d÷lum vesturhlutans, ß grasslÚttunum og Ý skˇgi v÷xnum austurhlutanum.  Vei­itŠki ■eirra ˙r beini gefa til kynna, a­ ■eir hafi lagt sÚr til munns ˙tdau­ar tegundir dřra (drˇmedara, letidřr, tapÝra, mamm˙ta og hesta).

┴ vatnasvŠ­i Vatnanna miklu ß austurskˇgasvŠ­unum kunna ■eir a­ hafa veitt ˙tdau­a fÝlategund ßsamt algengari tegundum elgja og dßdřra, sem voru uppista­a fŠ­u ■eirra.  Nokkur tˇla ■eirra ˙r beini og vi­i voru nřtt sem verkfŠri e­a skraut.  Ůessir frumvei­imenn bjuggu Ý brß­abirg­askřlum, ■vÝ ■eir fluttu sig til Ý smßhˇpum Ý leit a­ brß­.  LÝti­ er vita­ um lÝkamsbyggingu ■eirra en lÝklega lÝktust ■eir steinaldarfˇlkinu Ý AsÝu, sem var ˇlÝkara mongˇlum en indÝßnar s÷gulegs tÝma.

Elztu leifar fornindÝßna finnast ß vei­istlˇ­um ■eirra, ■ar sem ■eir felldu stŠrstu spendřrin.  Mest ßberandi minjarnar ß ■essum slˇ­um eru spjˇtsoddar, sem eru kenndir vi­ Clovis Ý Nřju-MexÝkˇ, ■ar sem ■eir voru fyrst uppg÷tva­ir.  Ůeir eru ˙r tilh÷ggnum steini og lensulaga og einn ■eirra var ß skafti ˙r fÝlabeini, lÝklega ˙r mamm˙tst÷nn.  ═ Folsom Ý Nřju-MexÝkˇ fundust bŠ­i samtÝma og yngri minjar lensulaga odda, sem eru vanda­ri a­ ger­ en Clovis-oddarnir. Ůar fundust einnig beinaleifar vÝsundategundar, sem er ˙tdau­ (Bison antiquus).  ┴ Lindenmeier-svŠ­inu Ý Nor­austur-Colorado fannst fj÷lbreytt ˙rval af sk÷fum, ˙tskur­artˇlum og ÷­rum minjum.  Minjarnar ß Clovis-svŠ­unum eru taldar 11.000 ßra og Folsom-minjarnar 500-1000 ßrum yngri.


Ey­imerkurindÝßnar┴ svŠ­i Ý BNA milli Oregon og Nor­ur-MexÝkˇ og Kyrrahafsstrandar a­ austanver­um undirhlÝ­um Klettafjalla l÷gu­u frumbyggjarnir a­ ■urrvi­ras÷mum hßlendisa­stŠ­um.  Ůarna var lÝti­ um stˇra brß­ og grˇ­ur var mikilvŠgur ■ßttur lÝfsafkomunnar, ■annig a­ Ýb˙ar ■essa landshluta ur­u a­ ■rˇa verkfŠri til a­ vinna ˙r honum.  Cochise-meinningin (nefnd eftir Cochise-sřslu Ý Su­ur-Arizona, ■ar sem h˙n var uppg÷tvu­) ■rˇa­ist um langt ßrabil frß ■vÝ fyrir 8000 ßrum f.Kr. allt til s÷gulegra tÝma.

Ey­imerkurfˇlki­ bjˇ Ý smßhˇpum hir­ingja, sem fŠr­u sig milli fŠ­usvŠ­a.  Ůa­ lag­i sÚr margs konar villibrß­ og jurtafŠ­u til munns og ■rˇa­i rŠktunar- og vinnslutŠkni.  Kvarnarsteinar voru mikilvŠgir til m÷lunar korns villtra jurta.  Kunnustu b˙sta­ir ■essara indÝßna eru hellar og skřli ˙r steini og helztu minjar eru tßgak÷rfur, net, mottur, ka­lar, skinnfatna­ur, sandalar, trÚkylfur og trÚpßlar.  Ůeir notu­u lÝka spjˇtv÷rpur fyrir lÝtil har­vi­arspjˇt me­ tinnu- og sÝ­ar hrafntinnuoddum.  Ůeir klufu ■essi vopn me­ steinverkfŠrum af mikilli kunnßttu og vandvirkni og ■au lÝkjast mj÷g sambŠrilegum vopnum frß stein÷ld.  Oddar kastvopnanna lřsa mikilli verkkunnßttu ■jˇ­flokka og Šttbßlka ß ÷llu meginlandinu.  LÝklega voru hundar Ý f÷r me­ AsÝufˇlkinu, sem settist a­ ß ey­imerkursvŠ­unum Ý kringum 4000 f.Kr. en ■ß voru ■eir ■egar or­nir h˙sdřr vÝ­a annars sta­ar Ý Nor­ur-AmerÝku.

Vestustu hlutar N.-AmerÝku.  ═ fj÷lbreyttu landslagi Vestur-KalifornÝu var fj÷ldi Šttbßlka, sem nřttu sÚr nßtt˙ruau­Šfi svŠ­isins en ekkert ■essara samfÚlaga bygg­i afkomu sÝna ß landb˙na­i.  ═ su­urey­im÷rkinni lif­i fˇlki­ ß frŠjum og vei­um smßdřra.  Ůa­ nota­i grˇfger­ tinnuverkfŠri, kvarnarsteina og sÝ­ar ÷rvaodda.  ═ fjalllendinu og ß frjˇsamari svŠ­um beindist vei­in a­ elgjum og dßdřrum, fisks og fugla og ■ar safna­i fˇlki­ lÝka akarni.  ═ kringum 2000 f.Kr. h÷f­u menningarßhrif frß indÝßnum Ý nor­ri og ■ekking ß nřtingu nßtt˙runnar ß ■essu svŠ­i fest Ýb˙ana Ý sessi.  Ăttbßlkarnir ß str÷ndinni bygg­u afkomu sÝna ß fiskvei­um, vei­um sŠspendřra og sumir lif­u a­ mestu ß skelfiski, ■ˇtt vÝ­ast vŠru flest framangreind dřr ß matse­linum.

┴ nor­anver­ri vesturstr÷ndinni og Ý vesturhluta Brezku-KˇlumbÝu (Kanada) hafa fundizt minjar um fyrstu? vei­isamfÚl÷gin (grˇfger­ vopn og verkfŠri).  ┴ teinaldabilinu 9000-7000 f.Kr. vir­ast frumbyggjarnir hafa lagt meginßherzlu ß vei­ar.  ═ kringum 8000 f.Kr. var­ laxvei­i mikilvŠg ß g÷ngutÝmanum og bein vir­ast hafa veri­ notu­ Ý auknum mŠli sem verkfŠri.  Ůarna hafa fundizt beinmeitlar (burin) o.fl.  ┴ mesta hlřskei­inu eftir Ýs÷ld, 3000-2000 f.Kr., tˇku Ýb˙ar ■urrlendra svŠ­a, ■ar sem engin vatnsf÷ll voru, upp verkmenningu ey­imerkurfˇlksins lengra Ý su­ri.  Annars sta­ar fˇr fˇlki­ a­ vei­a Ý ßm og nřta sÚr lÝfverur ß fenjasvŠ­um e­a au­Šfi sjßvar.

┴ fyrstu tein÷ld fyrir Krist var uppi svok÷llu­ Marpole-menning ß svŠ­i Fraser-ßrinnar.  Henni svipa­i mj÷g til menningarinnar, sem rÝkti ß nor­vesturstr÷ndinni og bygg­i ß nřtingu hellugrjˇts og verkfŠra til trÚsmÝ­a.  SambŠrileg menning rÝkti ß austurskˇgasvŠ­unum og Ý nor­vesturhluta SÝberÝu.  ┴ flestum svŠ­um nor­vesturstrandar skortir ß■reifanlegar heimildir um menningu frumbyggjanna til u.■.b. 1300 e.Kr.


Fornmenningin.
Austurhlutinn.  Ůegar Ýsskj÷ldurinn fˇr a­ h÷rfa til nor­urs fyrir u.■.b. 10.000 ßrum var­ svalt og rakt loftslagi­ smßm saman heitt og ■urrt ß SlÚttunum miklu og Ý LŠg­inni miklu.  Ůetta olli mikilli breytingu ß vistkerfum ■essara svŠ­a.  HßslÚtturnar voru a­ mestu ˇbygg­ar um langan aldur, ■vÝ ■ar tˇku breytingarnar lengri tÝma.  Vistkerfi annarra landshluta breyttust einnig miki­ Ý samrŠmi vi­ breytt loftslag.  Umskiptin Ý menningarsamfÚl÷gum indÝßnanna voru hŠg og sjßst bezt ß vopnum ■eirra og verkfŠrum.  LÝfshŠttirnir breyttust Ý bl÷ndu vei­a og s÷fnunar og fyrir 8000 ßrum fˇru Šttbßlkar a­ a­laga sig a­stŠ­um vi­ ßrnar og sjˇinn, ■ar sem fiskur og annar afli bŠttist vi­ matse­ilinn ˙r jurtarÝkinu.  Forn÷ldin er talin nß yfir tÝmabili­ 8000-1500 f.Kr.  ┴ ■essu tÝmabili ■rˇu­ust samfÚl÷gin og afkomua­fer­ir og samtÝmis fˇr a­ gŠta a­greiningar tungumßla.

H˙s frumbyggjanna voru yfirleitt hringlaga me­ trÚsto­um undir ■aki og Ý veggjum. Ůau voru lÝklega ■akin berki.  Elda­ var undir beru lofti Ý Ýlßtum ˙r trÚ, berki e­a h˙­um og steikt og baka­ Ý gryfjum.  Fornir sorphaugar gefa allgˇ­a mynd af dřralÝfinu eftir Ýs÷ld.  Vei­itŠki, s.s. net, gildrur og gryfjur, voru notu­ ßsamt spjˇtum og sl÷ngvum.  Ínglar og nets÷kkur voru nota­ar og sums sta­ar fiskikistur.  Fˇlki­ bor­a­i skelfisk ˙r v÷tnum, ßm og sjˇ auk rota, berja, ßvaxta og kartaflna (tuber).  Langir listar yfir lŠkningajurtir, sem fyrstu landnemarnir frß Evrˇpu skrß­u, hafa vafalÝti­ ßtt vi­ Ý forn÷ld.

Fj÷lbreytileg verkfŠri ˙r tinnu, s.s. oddvopn, hnÝfar, sk÷fur, gatarar, borar og skaraxir eru einkennandi fyrir ßkve­na landshluta og breytingarnar, sem ur­u Ý forn÷ld.  ┴ sÝ­ari hluta fornaldar fˇru menn a­ vanda meira til verkfŠra og tˇla, m.a. me­ ■vÝ a­ slÝpa ■au og gera ■au ßfer­arfallegri.  Ůessi ■rˇun var­ samfara meiri vi­skiptum milli samfÚlaga.  DŠmi um ■au eru kopartˇl frß Michigan-Wisconsin-svŠ­inu, sem fundust Ý n˙verandi Louisiana og FlˇrÝda.  Einnig hafa fundizt skeljar frß su­austurhlutanum ß efra vatnasvŠ­i Mississippi og vi­ V÷tnin miklu.  Ůessar minjar gefa til kynna samg÷ngur ß ßm og v÷tnum.

BarrskˇgasvŠ­in (greni, fura o.fl. teg.) milli Nřja-Englands og vesturstrandar Kanada og Ý Mackenzie-dalnum myndu­ust, ■egar j÷klar h÷rfu­u.  N˙verandi ˙tbrei­slusvŠ­i skˇganna ■arna mynda­ist fyrir u.■.b. 4500 ßrum.  BŠ­i loftslag og skˇglendi ■essara svŠ­a drˇgu ˙r landnßmi, sem bygg­ist ß dřra- og fiskvei­um og lÝtillega ß s÷fnun jurta og rˇta.

┴ nor­urhluta svŠ­is Vatnanna miklu ■rˇa­ist svonefnd koparmenning, sem er merkileg vegna řmissa tŠkja og tˇla, sem fˇlki­ Ý lŠg­ Superior-vatnsins ger­i. Upphaf ■essarar menningar mß rekja 5000 ßr aftur Ý tÝmann og h˙n hÚlt velli Ý 2000 ßr, sem var sÝ­forn÷ld ß ■essum slˇ­um. TŠki og vopn, einkum axir, skaraxir og meitlar, gefa til kynna, a­ frumbyggjarnir hafi a­lagast a­stŠ­um Ý skˇglendinu. Sunnan Jamesflˇa a­ Efri-St. Lawrence var tÝmaskei­ fyrir u.■.b. 4000 ßrum kalla­ lßrentÝska nor­urhjaraforn÷ldin og allraaustast sŠvarforn÷ldin. Ůar var fl÷gugrjˇt mˇta­ Ý odda og hnÝfa, lÝkum kopartˇlunum miklu vestar. Ůessi ■rˇun ßsamt svipu­u menningarstigi Ýb˙a svŠ­anna sta­festir vi­skipti milli ■eirra. ┌t frß ■essu er einfalt a­ ßlykta, a­ fˇlki­ hafi fer­ast ß V÷tnunum miklu Ý eintrjßningum.

Me­fram su­urm÷rkum mi­- og austurskˇgabeltisins ■rˇa­ist sÚrst÷k og vi­hafnarmikil ˙tfararmenning ß tein÷ldinni 1500-500 f.Kr.  H˙n nß­i einnig til lÝkbrennslu og vi­ hana voru oft notu­ rau­ litarefni, eldfŠri (jßrnkÝs og tinna), koparnßlar, alir og slÝpa­ir steinar.  Fyrstu merki um leirkerager­ komu fram fyrir u.■.b. 3000 ßrum og tali­ er, a­ ■essa ■rˇun megi rekja til Nor­austur-AsÝu og Nor­ur-Alaska og Nor­vestur-Kanada.  Ekki er ljˇst, hvernig samgangi ■jˇ­flokka ß ■essum slˇ­um vi­ skˇgarindÝßnana, hefur veri­ hßtta­.

SlÚtturnar miklu Ý forn÷ld
.  ┴ vestanver­um slÚttunum fyrir 10.000-5000 ßrum voru indÝßnarnir hŠttir a­ smÝ­a skorna bla­odda.  Margar a­rar ger­ir ■eirra hafa fundizt (Plainview, Angostura, Milnesand, Agate-lŠg­in og Scottsbluff).  ŮŠr voru Ý rauninni lÝtt frßbrug­nar hinum upprunalegu ÷rva- og spjˇtsoddum og vei­imenningin tengd ■eim er gjanan k÷llu­ Plano.  Helzta vei­idřri­ ß ■essum tÝma var vÝsundurinn, ■vÝ ÷nnur stˇr brß­ var ˙tdau­.

Steinmenningin, sem tendist Plano-vei­im÷nnunum, var keimlÝk Ý samfÚlagshˇpunum Ý langan tÝma, ■egar lofslagi­ var­ Š hlřrra fyrir 4000-5000 ßrum.  Vi­ ■essi hlřnandi skilyr­i fluttist hluti fˇlksins nor­ar ß sÝ­-Plano-tÝmanum (Saskatchewan og Alberta), elti grasbÝtana, og var komi­ alla lei­ nor­ur ß t˙ndrurnar Ý Nor­vesturhÚru­um Kanada vi­ Grant, Dismal-v÷tnin og Stˇrubjarnarß.  Sumir frumbyggjanna tˇku stefnuna austur Ý Mississippidalinn og a­ vestanver­um V÷tnunum miklu.  M÷rg b˙svŠ­i ■essa fˇlks voru vŠnleg til vei­i eins og beinaleifar vÝsunda og tˇla til vei­i og verkunar h˙­a sřna gl÷gglega.  Hreindřr voru a­alvei­idřrin ß t˙ndrusvŠ­unum.  Ůar hafa fundizt kj÷thnÝfar og myllusteinar.


Fyrstu rŠktendur.
Su­vesturhlutinn.  FrumstŠ­ rŠktun hˇfst Ý MexÝkˇ ß tÝmabilinu 6000-4000 f.Kr. og tveimur tein÷ldum sÝ­ar haf­i h˙n brei­zt nor­ur Ý mi­ja ßlfuna.  H÷fu­ßherzlan var l÷g­ ß maÝs, en einnig var talsvert rŠkta­ af graskerjum, ßv÷xtum, pipar, ba­mull og margs konar baunum.  ┴ tÝmabilinu 2000-1000 f.Kr. breiddist maÝsrŠktun ˙t Ý su­vesturhluta n˙verandi BNA en a­rar tegundir ekki fyrr en strax eftir Kirstsbur­.  MaÝsrŠktunin ß ■essu svŠ­i haf­i ekki merkjanleg ßhrif ß menninguna og geymslur fyrir korni­, leirker og h˙s me­ ni­urgr÷fnum gˇlfum ■ekktust ekki fyrr en eftir Kristsbur­.  Veggjagrindur og ■akundirst÷­ur ■essara h˙sa voru ˙r timbri og veggir a­ mestu ger­ir ˙r tßgum, sem leir var sÝ­an klÝnt ß.  Smßbygg­ir fyrstu pueblo-indÝßnanna (k÷rfuger­arfˇlksins), sem bjuggu ß fjˇrum hornum su­vesturhlutans (nor­vesturhluta Nřja-MexÝkˇs, Su­vestur-Kˇlˇradˇ, Su­austur-Utah og Nor­austur-Arisˇna) voru me­al fyrstu landb˙na­arsamfÚlaga ß ■essum slˇ­um.

Ohio-dalurinn.   Adenamenningin var uppi Ý austanver­ri Nor­ur-AmerÝku, um mi­bik ßrdals Ohio-ßrinnar Ý kringum 500 f.Kr., ß­ur en rŠktun maÝs kom til s÷gunnar.  Adena er b˙gar­ur Ý grennd vi­ Chillichothe Ý Ohio, ■ar sem er stˇr grafhaugur.  Adena-indÝßnarnir voru vei­imenn og safnarar, sem voru kveikjan a­ Hopewell-menningunni Ý ßrd÷lum Ohio og Illinois.  Hopewell er b˙gar­ur Ý Ohio.  Hopewell-indÝßnarnir nřttu sÚr hi­ bezta ˙r fornaldar-, Adena- og skˇgamenningunni auk ■ess, a­ ■eir rŠktu­u maÝs og ßvexti Ý litlum mŠli.  Blˇmaskei­ ■eirra var frß 100 f.Kr. til 200 e.Kr.  Ljˇst er, a­ ■eir bygg­u samfÚlag sitt ß velskipul÷g­um ■orpum, ■ar sem takmarka­ur hˇpur einstaklinga anna­ist umsjß og gŠzlu umframbirg­a.  Grafsi­ir ■eirra eru mest ßberandi, ■ar sem ■eir l÷g­u eitt e­a fleiri lÝk Ý grafhřsi, sem voru brennd og bygg­ur haugur yfir.  Minjar ˙r slÝkum haugum gefa til kynna, a­ Hopewell-indÝßnarnir hafi ßtt vi­skipti vi­ fj÷lda annarra Šttbßlka.  Hrafntinna og tennur ˙r grßbj÷rnum komu frß Klettafj÷llum, kopar frß svŠ­unum nor­an Vatnanna miklu og skeljar og a­rar v÷rur frß su­austurhlutanum (MexÝkˇflˇa).  Ţmsa muni og minjar frß Ohio-svŠ­inu mß finna vÝtt og breitt um austanver­ BNA.  Hopewell-indÝßnar tˇku upp leirkerager­ a­ hŠtti annarra Šttbßlka Ý Ohio-dalnum, sem hˇfu hana Ý kringum 1000 f.Kr., og Šttbßlka Ý Illinois-dalnum, sem skreyttu leirmuni sÝna a­ sÝnum hŠtti strax eftir Kristsbur­.  Ůar sem lÝfsskilyr­i voru lakari Ý austurhlutum N.-AmerÝku, rÝkti skˇgamenningin, sem bygg­ist meira ß s÷fnun en rŠktun.

Augljˇs merki hafa fundizt um menningarlega afturf÷r ß ÷ldunum 200-700 Ý Nor­ur- og Mi­-BNA Ý kj÷lfar fram■rˇunar Hopewell-menningarinnar.  ┴n ■ess a­ ßrei­anlegar ni­urst÷­ur hafi fengizt er tali­ a­ h˙n liggi Ý breyttum si­um og ath÷fnum.  ═ su­urhlutanum ur­u einnig breytingar Ý ■essa ßtt, en ■Šr ollu ekki afturf÷r.

Mississippidalurinn og nŠrliggjandi skˇgasvŠ­i
.  SÝ­asta framfaraskei­ frumbyggjanna Ý austanver­um BNA er kennt vi­ MississippilŠg­ina og a­al■verdali hennar.  Landb˙na­armenning ■essa svŠ­is einkenndist af framf÷rum, lÝkt og me­al Pueblofˇlksins Ý su­vesturhlutanum, Ý samanbur­i vi­ austlŠgari landshluta ß ÷ldum 700-1200.  Fyrst fˇr a­ bera ß ■essum framf÷rum ß svŠ­inu milli St Louis og Vicksburg, sem bygg­ust ß hugmyndum, tr˙arsi­um og verkmenningu Ý Nor­ur-MexÝkˇ auk sta­bundinni ■rˇun, sem leiddi til fastrar b˙setu.  ═ kringum ßri­ 1000 stˇ­u stˇrar bygg­ir me­ smŠrri landb˙na­ar■orp umhverfis.  Ůetta tÝmabil einkennist af sÚr■ekkingu Ý ger­ leirmuna, ÷rvaodda, h˙sa og annarra nytjamuna.  ┴berandi ■ßttur Ý ■essari menningu er musterishaugurinn, ■ar sem opinberar byggingar stˇ­u.  Rß­h˙s og hof voru mi­st÷­var hßtÝ­legra og stjˇrnmßlalegra athafna.  Ůessir fl÷tu haugar stˇ­u vi­ mi­torg bygg­arinnar, sem var einnig mi­punktur sameiginlegra athafna Šttbßlksins.  Varanlegustu h˙sin voru bygg­ ˙r staurum, tßgum og leir og voru oftast ferhyrnd.  Sums sta­ar voru bygg­ stˇr og hringlaga beinah˙s, sem geymdu jar­neskar leifar hinna lßtnu, ■ar til ■Šr voru grafnar Ý stˇrum, helgum reitum e­a undir gˇlfum Ýb˙­arh˙sa.  StŠr­ hßtÝ­arsvŠ­a Šttbßlkanna var ß bilinu 4-40 hektarar.  Handverk indÝßnnanna bygg­ist ß mottum og k÷rfum ˙r tßgum, fatna­i og ger­ margs konar Ýlßta.  Umframbirg­ir fŠ­u voru geymdar Ý birg­agryfjum, stˇrum k÷rfum og j÷tum ofanjar­ar.

Einn ■ßttur ■essa menningarstigs var ger­ skrautlegra hßtÝ­arb˙ninga og skrautgripa, sem voru nota­ir vi­ velskipulag­ar og hef­bundnar tr˙arhßtÝ­ir.  ŮŠr ur­u hluti af Mississippimenningunni og nokkrir sta­ir eru ■ekktir, ■ar sem sÚrstakir munir tengdir ■eim voru framleiddir.  Me­al annarra nřjunga voru virkism˙rar ˙r jar­vegi og timbri Ý kringum ■orpin.  Ůeir gefa til kynna auki­ vopnaskak milli Šttbßlkanna, sem hÚlt reyndar ßfram allt fram ß s÷gulegan tÝma, ■egar bandalaga Šttbßlka fˇr a­ gŠta.  Ůessi ßt÷k bygg­ust a­allega ß hefndum og frŠg­arfřsn en ekki landvinningum.

Skˇgamenningin nor­an og austan MississippisvŠ­isins var­ fyrir ßhrifum frß henni.  Eftir ßri­ 800 nß­i skˇgamenningin alla lei­ vestur Ý austurhlÝ­ar Klettafjalla, ■ar sem Pueblofˇlki­ var a­ fŠra sig til austurs.  NŠstu fjˇrar aldirnar d÷fnu­u ■orpin Ý tengslum vi­ framfarir Ý rŠktun.  Ůß bjuggu fri­samir hˇpar, skyldra og tendra Šttbßlka vi­ a­alßrnar og voru kenndir vi­ SlÚttu-Mississippimenninguna.  Hluta hennar mß rekja til austlŠgari Mississippimenningar, m.a. vegna fˇlksflutninga (omaha, ponca) frß St Louis-svŠ­inu Ý kringum ßri­ 1000.

┴ aldabilinu 1500-1700 bjuggu apache- og comanche-indÝßnar ß hßslÚttunum frß Nřju-MexÝkˇ til Wyoming og Ý Austur-Oklahoma, Kansas og Nebraska.  Ůeir notu­u hesta og stundu­u nokkra rŠktun.  Ůar stˇ­u fors÷guleg ■orp SlÚttu-Mississippimenningarinnar (pawnee, arikara, mandan, hidatsa, crow og wichita) fram ß s÷gulegan tÝma.


ŮÚttbřlisbŠndur Ý su­vesturhlutanum.
Menning anasazi-, mogollon- og hohokam-indÝßna.  Ůetta menningarsvŠ­i nß­i yfir Austur-Utah og Su­ur-Kˇlˇradˇ og um mestan hluta Nřju-MexÝkˇ og Arizona.  RŠktunin var mismunandi eftir loftslagi, sem ger­i fˇlkinu ß ja­arsvŠ­um ■ess erfitt fyrir.  SÝ­ustu tvŠr teinaldirnar fyrir Kristbur­ kynntust indÝßnar Nor­ur-AmerÝku rŠktun maÝs og annarra nytjaplantna frß MexÝkˇ.  ┴hrifin frß MexÝkˇ ollu lÝka ■rˇun smß■orpa me­ hßtÝ­ah˙sum, sorpgryfjum og leirmunager­ sk÷mmu fyrir Kristsbur­ Ý Su­ur-Arizona og Nřja-MexÝkˇ.  Ůessi ■rˇun marka­i upphaf svipa­rar menningar mogollonfˇlksins Ý mi­vesturhluta fjallendis Nřju-MexÝkˇs og mi­austurhluta Arizona og hohokamfˇlksins Ý ey­im÷rk Gila-lŠg­arinnar Ý Su­ur-Arizona, sem var­ a­ byggja ßveitur til rŠktunarinnar.  Mogollonfˇlki­ stÝfla­i lÝka ßr og ger­i ßveitur, ■ˇtt ˙rkoma vŠri nŠgileg ß slˇ­um ■ess.  Anasazi- e­a pueblomenningin Ý su­vesturhlutanum bygg­ist einnig ß ■essum a­fer­um.

Aldabili­ 700-1200 var ˙t■enslutÝmi me­ fˇlksfj÷lgun og ■rˇun varanlegra ■orpa me­ margra herbergja- og hŠ­a byggingum.  ┴ ■essum tÝma var loftslag hagstŠtt fyrir rŠktun og ˙rkoma nŠgileg Ý su­vesturhlutanum.  Af ■eim s÷kum ur­u talsver­ir fˇlksflutningar frß Mi­- og Vestur-MexÝkˇ til Nor­vestur-MexÝkˇs.  Vi­skipti og menningarßhrif bßrust ■a­an til su­vesturhluta N.-AmerÝku eins og sÚst vi­ uppgr÷ft minja frß ■essu skei­i (steyptar koparbj÷llur, pßfagaukar, leirmunir o.■.h.).

Ůorpa- og rŠktunarmenning anasazifˇlksins nß­i til Nor­austur-Arizona, Su­vestur-Kˇloradˇ og nor­vesturhluta Nřja-MexÝkˇs Ý kringum ßri­ 900.  ═ kringum 1100 var ■essi menning kominn til Jˇmfr˙arßrdalsins Ý su­austurhluta Nevada og alla lei­ nor­ur a­ Stˇra-Saltvatni og Nor­vestur-Kˇlˇradˇ, inn Ý Su­austur-Kˇlˇradˇ og upp eftir d÷lum Pecos- og Kanadaßnna Ý Nřja-MexÝkˇ.  ┴ ■essum tÝma ■rˇa­ist starf presta Ý tengslum vi­ tr˙arhßtÝ­ir og athafnir.  Fˇlksfj÷lgunin var­ mest ß ■Úttbřlustu st÷­unum, ■ar sem b˙setan var stÚttarskipt.  H÷f­ingjar voru jafnframt prestar, sem stˇ­u m.a. fyrir regnd÷nsum.  ═b˙afj÷ldi ■orpanna var allt frß 300 til r˙mlega 1000 manns.

Auknir ■urrkar h÷f­u ßhrif ß rŠktunarmenningu anasazifˇlksins ß tÝmabilinu 1100-1300 og ■Úttbřli ■eirra jˇkst Ý Nor­austur-Arizona, me­fram Rio Grande og ■verßm hennar, og ß Zuni-svŠ­inu Ý Nor­austur-Nřja-MexÝkˇ.  Anasazifˇlki­ hÚlt rŠktun sinni ßfram me­ ßveitum.  ┴ tÝmabilinu 1300-1540 jˇkst mikilvŠgi regndansins eins og sjß mß ß veggjateikningum og skreytingum ß leirkerum.

Menning mogollonfˇlksins var ß fyrstu stigum ß aldabilinu 200 f.Kr. til 700 e.Kr. og bygg­ist ß tilt÷lulega litlum ■orpum jar­hřsa Ý grennd vi­ stˇra hßtÝ­abyggingu.  H˙sin voru bygg­ skipulagslaust og sorp safna­ist upp.  Eftir aldamˇtin 700 breiddust ßhrif anasazimenningarinnar ˙t og hennar gŠtti Ý bland vi­ upprunalega menningu mogollonfˇlksins ß aldabilinu 900-1100.  Eftir aldamˇtin 1200 yfirgaf mogollonfˇlki­ festar bygg­ir sÝnar Ý su­vesturhluta Nřja-MexÝkˇs vegna versnandi loftslagsskilyr­a.

RŠtur hohokammenningarinnar lßgu Ý a­alßrd÷lum Su­austur-Arizona.  Samstarf margra ■orpa um ßveitur ger­u all˙tbreidda rŠktun m÷gulega.  Ůorpin voru ˇskipul÷g­ og fˇlki­ bjˇ Ý hßlfjar­hřsum me­fram ßm og ßveituskur­um.  A­allandnßm ■ess og menningarfram■rˇun var­ ß aldabilinu 700-1200 og nŠstu tvŠr aldirnar ß eftir gŠtti ßhrifa anasazi- og MexÝkˇmenningar verulega.  Ůau komu a­allega fram Ý ■Úttingu vÝggirtra bygg­a me­ einnar e­a tveggja hŠ­a fj÷lherbergjah˙sum.  Fß merki um vi­skipti og ßhrif frß Nor­vestur-MexÝkˇ hafa fundizt.  Me­al afkomenda hohokamfˇlksins eru ŠttkvÝslar pima- og papagofˇlks.

Pueblomenningin.  Pueblofˇlki­ og menning ■ess er bezt■ekkt og ranns÷ku­, ■ˇtt margt eigi vafalaust eigi enn ■ß eftir a­ koma Ý ljˇs.  Forfe­ur ■essa folks bygg­u stˇrkostlegar hellab˙sta­i, margra herbergja einbřli grafin inn Ý mj˙k jar­l÷g og ˙r sˇl■urrku­um leirsteini.  Afkomendurnir tala enn ■ß tungu, sem var t÷lu­ ß­ur en Spßnverjar komu til skjalanna (kringum 1500).

Uppruni ■essarar menningar ß 1. ÷ld e.Kr. er ˇljˇs.  Hef­bundi­ skipulag ofanjar­arh˙sa ˙r trÚs˙lum, tßgum og leir, bygg­ra Ý beinni e­a sig­laga lÝnu, hÚlt velli ■ar til sˇl■urrka­ur m˙rsteinn tˇk vi­ sem byggingarefni.  RŠktunin bygg­ist ß nokkrum afbrig­um maÝs auk sta­bundnu afbrig­i af langleggja­ri ba­mullarjurt.  Leirmunager­in tˇk ekki miklum breytingum Ý aldanna rßs, helzt Ý ■ˇ Ý nřjum formum og skreytingum.  Ger­ Ýlßta ˙r tßgum var ˇalgengari.

┴rabili­ 1050-1300 er kalla­ klassÝska pueblotÝmabili­, sem einkenndist af klettahřsunum (Mesa Verde, Chaco-glj˙fri­ og vÝ­ar).  Bygg­ ■Úttist, ■egar fˇlki­ innan svŠ­anna fŠr­i sig nŠr hvert ÷­ru og bygg­i sÚr stŠrri b˙sta­i.  ┴herzla ß val illa­gengilegra sta­a Ý klettaglj˙frum til ˙tgraftar b˙sta­a bendir til ■ess, a­ ˇvinveitt a­komufˇlk hafi setzt a­ Ý nßgrenninu.  Gleggstu merkin um fram■rˇun koma fram Ý ger­ leirmuna og byggingarstÝl.  Einnar til fj÷gurra hŠ­a b˙sta­ir me­ ■ykkari og bur­armeiri m˙rveggjum voru vÝ­a reistir og fj÷ldi herbergja var ß milli 20 og 1000.  Hvert hinna stˇru h˙sa var Ý rauninni sÚrstakt ■orp.  Gluggar og dyr voru ■r÷ngar og vÝ­ast voru jar­hŠ­ir oplausar og a­alinngangar voru um ■ak hosanna um trÚstiga, sem mßtti draga upp ß eftir sÚr.  HŠ­irnar voru inndregnar me­ ver÷ndum, sem voru nota­ar til ˙tiveru.  Bur­armikil ■÷kin voru bygg­ ˙r ■ykkum sperrum me­ ■Úttum ■verbitum og hrÝsi undir 15-20 sm lagi af sˇl■urrku­um m˙rsteinum.  Sums sta­ar eru hßlfni­urgrafnir hßtÝ­arsalir allt a­ 25 m Ý ■vermßl (kiva).  Ůegar leirkerager­in nß­i sÚr bezt ß strik, ■rˇu­ust sta­bundin sÚrkenni (Chaco-glj˙fri­, Mesa Verde, Kayenta o.fl.), sem eru au­greinanleg.  Ůß komu fram marglitar leirmunaskreytingar Ý sta­ svart- e­a rau­hvÝtra.  Ba­mullarteppi og t÷skur voru ofnar og j˙kkutrefjum var bŠtt Ý vefna­inn (mottur o.fl.).  Hlřjir kuflar ˙r fj÷­rum voru nota­ir Ý k÷ldu ve­ri.

PueblotÝmabilinu lauk, ■egar Ýb˙ar klettab˙sta­anna og stˇru fj÷lbřlish˙sanna hurfu ß brott.  Me­al ßstŠ­na ■ess kann a­ vera framrßs atabaskahir­ingjanna (navajo og apache) inn ß nor­urhluta svŠ­isins og langvarandi ■urrkar ß sÝ­ari hluta 13. aldar.  Einnig er m÷gulegt, a­ losaralegir stjˇrnarhŠttir hafi valdi­ innbyr­is ßgreiningi.

NŠsta tÝmabil mi­ast vi­ aldirnar 1300-1700.  Ůa­ einkenndist af fˇlksflutningum su­ur og austur ß bˇginn, nřjum ■orpum, sumum stŠrri en fyrrum pueblo■orpin, vi­ Litlu-Kˇlˇradˇßna, Rio Grande,  Puerco, Verde, San Franscisco, Pecos, Efri-Gila og Saltß.  Leirmunir frß ■essum tÝma sřna nřja ■rˇun.  Skreytingar ■eirra bygg­ust ß flatarmßlsfrŠ­i Ý sta­ fugla, dřra, skordřra og mannamyndum og oft voru leirmunirnir glerja­ir.  Nřja puebloskei­i­ er oftast mi­a­ vi­ upphaf fastar b˙setu Spßnverja Ý lok 17. aldar.  Frß 1540, ■egar Spßnverjar komu fyrst til landa pueblofˇlksins, hnigna­i bygg­um ■eirra verulega, ■ˇtt mestur hluti menningar ■ess, rŠktunar■ekkingar og handverks hafi var­veitzt til okkar daga.

Ůrˇun samtÝmamenningar.  Hin fj÷lbreytta menning indÝßna hefur lifa­ fram ß okkar daga.  Eftir komu Evrˇpumanna hurfu sumir Šttbßlkar vegna samruna, ur­u sj˙kdˇmum a­ brß­ e­a var hreinlega ˙trřmt Ý blˇ­ba­i, ■annig a­ m÷rg tungumßl ■eirra gl÷tu­ust.  IndÝßnum tˇkst misvel e­a illa a­ semja sig a­ venjum og menningu Evrˇpumanna og margir Šttbßlkar ■eirra Ý Nor­ur-MexÝkˇ hÚldu sÝnu striki, ■rßtt fyrir a­ste­jandi ßhrif.

Helztu nřlenduveldin l÷g­u ßherzlu ß mˇtun stefnu Ý mßlefnum indÝßna.  Spßnverjar voru i­nir vi­ kristnibo­ og a­ breyta lÝfshßttum ■eirra.  Skipanir voru gefnar ˙t um sameiningu ■orpa og skipulagningu stˇrra mi­st÷­va og indÝßnarnir voru fullvissa­ir um, a­ ■eir gl÷tu­u ekki lendum sÝnum.  Ůetta voru fyrstu tilraunir til a­ koma verndarsvŠ­um indÝßna ß fˇt.  Ekki var sta­i­ vi­ lofor­ um eignarhald ■eirra ß landi, ■vÝ Spßnverjar l÷g­u hvern lˇfastˇran blett undir sig.  Margir indÝßnar, sem ˇttu­ust ■essa ■rˇun, fl˙­u til fjalla en misstu l÷nd sÝn engu a­ sÝ­ur.

R˙ssar lÚtu lÝti­ til sÝn taka Ý landnßmi Nřja heimsins.  PÚtur I hinn mikli, R˙ssakeisari, sendi Vitus Jonassen Bering yfir hafsvŠ­i­, sem ber nafn hans, Ý vÝsindalei­angur en ekki til a­ s÷lsa undir sig land.  SÝ­ar komu upp vandamßl vi­ varnir r˙ssneskra bygg­a og jafnvel ˙tbrei­slu ■eirra og mßli­ var lagt fyrir KatrÝnu II hina miklu ßri­ 1769.  H˙n leysti ˙r ■vÝ me­ ■vÝ a­ lřsa kaupmenn ßbyrga fyrir landnßminu Ý Nor­vestu-AmerÝku og kva­s ekki vilja leggja til mannafla, skip e­a fjßrmuni og ßkva­, a­ R˙ssland hef­i ekki ßhuga ß landvinningum Ý Austur-IndÝum e­a AmerÝku.

Tilraunir SvÝa og Hollendinga til landnßms voru svo skammvinnar, a­ ßhrif ■eirra voru lÝtil.  Samt sem ß­ur voru Hollendingar lÝklega fyrstir til a­ gera samning vi­ Šttbßlk indÝßna, mohawk.  Ůeir greiddu ■annig lei­ Englendinga Ý Nřja heiminum og ÷flugra veldis ■eirra en Frakka Ý Nor­ur-AmerÝku.

Frakkar hengdu sig Ý sn÷ru lÚnsveldisins, sem ■eir fluttu me­ sÚr til AmerÝku var ßkaflega letjandi fyrir landnemana.  Ůeir kusu flestir fasta b˙setu ß eigin landi.  Allan yfirrß­atÝma Frakka var meiri ßherzla l÷g­ ß verzlun en landvinninga og ■rˇun, ■annig a­ samneyti franskra yfirvalda Ý AmerÝku beindist mest a­ vi­skiptasamningum vi­ indÝßnana.  Ůeir bu­u ÷llum h÷f­ingjum Šttbßlka, sem ■eir h÷f­u vi­skipti vi­, til Montreol ßr hvert, ■ar sem landstjˇrinn hÚlt hßstemmdar rŠ­ur um vinßttutengs og ˙tbřtti gj÷fum.  Landstjˇri Louisiana ßtti fundi me­ indÝßnum Ý su­urhlutanum Ý Mobile.  Englendingar voru tregir til a­ beita s÷mu a­fer­um en ur­u a­ beita ■eim vegna samkeppninnar.  SÝ­ar ur­u bandarÝskir fri­arbo­ar rÝkisstjˇrnarinnar a­ lofa indÝßnum f÷stum, ßrlegum grei­slum fyrir land, sem ■eir lÚtu af hendi.

Englendingar l÷g­u meginßherzlu ß landvinninga og fasta b˙setu.  Strax Ý upphafi t÷ldu ■eir nau­synlegt a­ komast a­ samkomulagi vi­ indÝßnana um afnot lands.  Plymouth-landnemarnir, sem komu ßn sam■ykkis ensku kr˙nunnar, fundu sig kn˙­a til a­ gera samninga vi­ Massachuset-indÝßnana.  Cecilius Calvert (2. barˇn Baltimore) og William Penn, sem fengu konungsbrÚf um eignarhald ß landi Ý Maryland og PennsylvanÝu, ger­u engu a­ sÝ­ur kaupsamninga vi­ indÝßnana um ■essi landsvŠ­i.  ═ flestum nřlendunum var banna­ a­ leggja undir sig land indÝßna ßn opinbers leyfis.  Oftast fÚkkst ■a­ ekki fyrr en samkomulag haf­i nß­st vi­ h÷f­ingja vi­komandi Šttbßlka.  Snemma Ý ■essu ferli voru tiltekin landsvŠ­i tekin frß fyrir indÝßnana, s.s. Ý VirginÝu 1656 og Nřja-Englandi ßri­ 1658.  ┴ri­ 1685 sam■ykktu Ýb˙ar Plymouth-nřlendunnar rÚtt indÝßna til ßkve­inna landsvŠ­a, sem mßtti ekki nřta til landnßms nema me­ leyfi ■eirra.

Ůrßtt fyrir ■essar tilraunir yfirvalda til rÚttargŠzlu indÝßna, ollu ˇl÷gleg landnßm st÷­ugum ßrekstrum.  Samkeppnin vi­ Frakka, sem lÚtu ekkert tŠkifŠri ˇnota­ til a­ benda indÝßnum ß landagrŠ­gi Englendinga, umsvif braskara utan landnßmssvŠ­anna og sigursŠlar herfer­ir Pontiac, h÷f­ingja ottawa-indÝßna, gegn Bretum Ý nor­vesturhlutanum (vi­ V÷tnin miklu) Ý mˇtmŠlaskyni vi­ framrßs landnema til vesturs, ollu ■vÝ, a­ rß­herrar Georgs III s÷mdu fyrstu yfirlřsingu (1763) um landrÚttindi indÝßna Ý s÷gu landnßms Evrˇpumanna Ý Nřja heiminum.

═ ■essu skjali er skřrt kve­i­ ß um bann vi­ ˙tgßfu landafsala ß svŠ­um, sem indÝßnar gera tilkall til, nema me­ samningum og kaupum.  Yfirlřsingin segir, a­ indÝßnar eigi ÷ll l÷nd og svŠ­i frß uppt÷kum ßnna, sem renna frß vestri og nor­vestri til sjßvar.  ŮvÝ var ÷llum einstaklingum ˇheimilt a­ eigna sÚr land vestan Appalachiafjalla nema a­ undangengnum samningum milli stjˇrnar hans hßtignar, konungsins, og indÝßna.

Ůessari stefna gilti til loka yfirrß­a Breta og BandarÝkjamenn tˇku hana upp Ý kj÷lfari­.  Ůrßtt fyrir skřr lagabo­, hÚldu ■˙sundir landnema ˇl÷glega yfir Appalachia-m÷rkin Ý frelsisstrÝ­inu.  Ůegar Frakkar Ý Kanada gßfust upp fyrir Englendingum ßri­ 1760, tilkynnti stjˇrnin, a­ indÝßnar, sem h÷f­u stutt Englendinga, skyldu halda b˙setusvŠ­um sÝnum, ef ■eir kysu a­ b˙a ■ar ßfram.  SÝ­ar tˇk yfirlřsingin frß 1763 gildi Ý Kanada.  L÷gin um Nor­ur-AmerÝku frß 1867, sem m÷rku­u upphaf n˙verandi Kanada, kvß­u ß um yfirrß­ Kanadastjˇrnar yfir indÝßnum og landsvŠ­um ■eirra.  BŠ­i BNA og Kanada m÷rku­u ■vÝ skřra stefnu Ý mßlefnum indÝßna, ■ˇtt minna yr­i ˙r efndum.

Stefna BNA frß sÝ­ari hluta 18. aldar til sÝ­ari hluta 19. aldar.  Fyrsta velmˇta­a yfirlřsing BNA var­andi indÝßna kom fram Ý l÷gunum um Nor­vesturhÚru­in ßri­ 1787.  Ůar var indÝßnum m.a. heiti­ ˇrofatr˙na­i, vir­ingu fyrir rÚtti ■eirra til eigna, ÷­rum rÚttindum og frelsi.  Ůar var ■vÝ heiti­, a­ aldrei skyldi rß­ist ß ■ß og h÷gum ■eirra raska­, nema me­ l÷gheimildum.  Ůar var heiti­ frekari ■rˇun lagasetningar, sem trygg­i ■eim rÚttlŠti og mann˙­, til a­ fyrirbyggja ˇrÚtt og til a­ tryggja fri­ og vinßttu.  Ůessar g÷fugu fyrirŠtlanir voru festar Ý l÷g 7. ßg˙st 1789 og voru me­al fyrstu verka ■ingsins samkvŠmt stjˇrnarskrßnni.

MikilvŠg skilgreining ß lagalegri og pˇlitÝskri st÷­u indÝßna fÚkkst Ý dˇmi, sem John Marshall, dˇmari, felldi Ý mßlinu Worcester gegn GeorgÝurÝki:  IndÝßnabygg­ir skulu ŠtÝ­ taldar sÚrstakar og sjßlfstŠ­ar pˇlitÝskar einingar me­ upprunalegum rÚttindum og ˇtvÝrŠ­ir eigendur lands, sem ■eir hafa byggt frß upphafi.  T˙lkun ■essa dˇms ß l÷gum um indÝßna segir ˇtvÝrŠtt a­ vanmegnugri a­ili afsali sÚr ekki sjßlfstŠ­i og rÚtti til sjßlfstjˇrnar Ý vi­skiptum vi­ hinn voldugri til a­ njˇta verndar hans.  SlÝkir samningar skuli tryggja hinum veikari framhald sjßlfstŠ­is og sjßlfstjˇrnar.

Fyrsta stˇra frßviki­ frß stefnunni um rÚttindi indÝßna kom fram Ý l÷gum um brottflutning indÝßna ßri­ 1830.  Ůß beittu BNA indÝßna Ý fyrsta skipti ■vingunum, einkum cherokee og seminole-Šttbßlkana.  Ůau voru ekki hugsu­ sem ■vingunarl÷g, ■vÝ ■au fˇlu forseta landsins einum samningsrÚtt vi­ Šttbßlkana austan Mississippifljˇtsins ß grundvelli fullra bˇta fyrir land, sem teki­ var af ■eim.  Ůau ger­u rß­ fyrir umbˇtum Ý ■ßgu ■eirra og ■inglřstu eignarlandi vestan fljˇtsins.  Andsta­a gegn ■essum l÷gum var bŠld ni­ur me­ hervaldi.  NŠsta ßratuginn voru Ý kringum 100.000 indÝßnar fluttir vestur yfir fljˇti­.  Ůessir atbur­ir ur­u Alexis de Tocqueville a­ umtalsefni ßri­ 1831, ■egar hann sag­i m.a.:  Evrˇpumenn hÚldu ßfram a­ umkringja indÝßnana og halda ■eim Ý skefjum ß ■r÷ngum svŠ­um.  IndÝßnarnir bi­u afhro­ Ý samkeppni, sem ■eir h÷f­u ekki bolmagn til a­ berjast gegn. Ůeir voru einangra­ir Ý eigin landi og kyn■ßttur ■eirra var­ a­ lÝtilli nřlendu vandrŠ­aseggja Ý mi­ju voldugs rÝkis.

SvŠ­in vestan Mississippifljˇts voru ekki eins afskekkt og tali­ var ß ■essum tÝma.  Gullfundir Ý KalifornÝu (1848) ollu upphafi nřrra samninga um lendur indÝßna, sem voru ß lei­um til Kyrrahafsstranda.  Skyndileg umfer­ ■˙sunda vagnalesta um sÝ­ustu lendur indÝßna og stˇrslßtrun villtra dřra ß slÚttunum og Ý fj÷llunum, sem voru undirsta­a fŠ­u indÝßnanna, leiddu til alvarlegustu indÝßnastrÝ­a s÷gunnar.  ═ ■rjß ßratugi upp ˙r 1850 voru st÷­ugar ßrßsir og skŠrur ß vesturslÚttunum, ■.ß.m. hin mannskŠ­a orrusta milli li­s Custers og sioux- og cheyenne-indÝßna (1876), bardagi milli lonnÝettu Jˇsefs, h÷f­ingja, vi­ ofurefli herli­s BNA (1877) og langvarandi vi­ureignir vi­ Geronimo, h÷f­ingja chiricahua-indÝßna, ■ar til hann var handsama­ur og stungi­ Ý fangelsi 1886.

┴ri­ 1871 ur­u straumhv÷rf eftir a­ BandarÝkja■ing haf­i reifa­ indÝßnamßlin ßrum saman.  Fram til ■ess tÝma h÷f­u forsetar landsins gert samninga vi­ indÝßna og bori­ ■ß undir ■ingi­, sem sam■ykkti skuldbindingar um grei­slur til ■eirra.  Margir ■ingmenn fulltr˙adeildarinnar (fylgjendur Andrew Jackson) mˇtmŠltu ß ■eim forsendum, a­ samningar vi­ indÝßnana vŠru hrein heimska.  Íldungadeildin gaf eftir og samkvŠmt l÷gum frß 3. marz 1871 voru indÝßnar og Šttbßlkar ■eirra ekki vi­urkenndir sem sÚrhˇpur e­a hˇpar, sem rÝkisstjˇrnir landsins yr­u a­ semja.  Mßlefni indÝßna voru falin ■inginu.  Engu a­ sÝ­ur hÚldu Šttbßlkarnir ˇskrß­um rÚtti til a­ refsa fyrir minni hßttar glŠpi en fylkisdˇmstˇlar dŠmdu Ý mor­- og ÷­rum alvarlegum mßlum.

RˇttŠkustu l÷g um mßlefni indÝßna voru ˙thlutunarl÷g Dawes ßri­ 1887.  Um ■a­ leyti var b˙i­ a­ flytja indÝßna ˙r alfaralei­ til lendna, sem ■eir h÷f­u vali­ ˙r svŠ­um, sem ■eir h÷f­u byggt ß­ur.  Val ■eirra var sta­fest me­ samningum, lagasetningu e­a beinum fyrirmŠlum forseta BNA.  Ăttbßlkunum, sem lif­u ß vei­um ß stˇrum svŠ­um, fannst verulega a­ sÚr ■rengt.  Flestir ■eirra h÷f­u krafizt ßrlegra grei­slna e­a matarbirg­a og opinberir umbo­smenn ■eirra h÷f­u f˙slega gengi­ a­ kr÷funum vegna landsvŠ­a, sem voru rřmd.  Me­ tÝmanum komst fˇlk ß ■ß sko­un a­ b˙setan ß verndarsvŠ­unum leiddi til leti og drŠgi ˙r a­l÷gun indÝßna a­ bandarÝsku samfÚlagi.  L÷g­ var til lagasetningu um skiptingu verndarsvŠ­anna milli einstaklinganna ■ar, hvort sem ■eir vildu e­a ei.  Ůessir einstaklingar e­a fj÷lskyldur skyldu ßvinna sÚr b˙seturÚtt ß 25 ßra tÝmabili til a­ fß afsal fyrir eigninni.  Ůa­ ßtti a­ tryggja ■eim allan rÚtt og skyldur sem rÝkisborgarar.  Forseti landsins mßtti rß­stafa afgangslandi til annarra en indÝßna, sem fengju ■ˇ umbun fyrir.

Alls var 118 verndarsvŠ­um skipt ß ■ennan hßtt en ßrangurinn var­ ekki a­ vonum.  Skiptingin kosta­i indÝßna 34.800 ferkÝlˇmetra lands, sem voru 62% flatarmßls upprunalegu verndarsvŠ­anna fyrir 1887.  Aflei­ingin var kynslˇ­ landlausra indÝßna, sem h÷f­u enga verkmenntun.  Skiptingin leiddi ekki til ■rˇunar landb˙na­ar, a­allega rŠktunar, eins og a­ var stefnt.  Fj÷lskyldur indÝßna tvÝstru­ust og samfÚlagskerfi ■eirra var lagt Ý r˙st.  Ůeir gl÷tu­u smßm saman tengslum vi­ menningu sÝna og ekkert kom Ý hennar sta­.  Ůessar rß­stafanir voru fer­ ßn fyrirheits.

Eftir mi­ja 19. ÷ldina fŠkka­i indÝßnum st÷­ugt.  ═ KalifornÝu fŠkka­i ■eim ˙r 100.000 ßri­ 1853 Ý 30.000 til ßrsins 1864. og 19.000 ßri­ 1906.  ┴ri­ 1849 lag­i kˇlera fj÷lda pawnee-indÝßna a­ velli ß mi­slÚttunum.  ┴ tÝmabilinu 1870-71 geisa­i bˇlusˇtt me­al blackfeet-, assiniboin- og cree-indÝßna.  L÷gin, sem voru sett 1871 og 1887 voru sett Ý ■eirri tr˙, a­ indÝßna■jˇ­in yr­i ˙tdau­a, svo a­ ekki ■ˇtti tilt÷kumßl a­ hafa ■ß ekki me­ Ý rß­um.  Ůa­ ■yrfti hvort sem er ekki a­ hafa ßhyggjur af komandi kynslˇ­um ■eirra.  Eftir 1920 var­ ljˇst a­ fj÷ldi indÝßna haf­i sta­i­ Ý sta­ um nokkurra ßra bil og sums sta­ar fj÷lga­i ■eim, var BandarÝkjastjˇrn ˙rrŠ­alaus Ý mßlefnum ■eirra.

Stefnum÷rkun ß 20. ÷ldinni.  ┴ri­ 1926 leiddi rannsˇkn Ý ljˇs sorgars÷gu undanfarinna fj÷rutÝu ßra.  H˙n sta­festi a­ flestir indÝßnar vŠru tŠpast matvinnungar, heilsulausir, ˇmennta­ir og gŠtu lÝtt laga­ sig a­ hinu nřja samfÚlagi.  Me­ ■etta a­ lei­arljˇsi og knřjandi ■÷rf fyrir umbŠtur sam■ykkti ■ingi­ l÷g um endurskipulagningu ßri­ 1934, sem drˇgu ˙r afskiptum stjˇrnvalda af mßlefnum indÝßna og efldu sjßlfstŠ­i ■eirra og skyldur.  A­alatri­i ■essara laga fˇlu Ý sÚr (1) bann vi­ frekari skiptingu verndarsvŠ­a Ý framtÝ­inni nema Šttbßlkarnir ßkvŠ­u slÝkt sjßlfir, (2) Šttbßlkarnir skyldu rß­stafa afgangslandi sjßlfir, (3) ■eir mŠttu l÷gfesta eigin stjˇrnarskrßr um eigin mßlefni og (4) sjˇ­ir voru stofna­ir til styrktar landakaupa, til menntunar og fÚlagsmßla.  IndÝßnum var heimilt a­ hafna e­a sam■ykkja ■essi l÷g me­ ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu.

Vi­br÷g­ indÝßna vi­ ■essum l÷gum voru skřr vitnisbur­ur um ˇskert ■jˇ­arstolt ■eirra, ■rßtt fyrir eymdina.  NŠstum 160 Šttbßlkar, sÚrhˇpar og bygg­ir Ý Alaska s÷mdu og komu sÚr upp eigin stjˇrnarskrß.  Sumar stjˇrnarskrßnna sameinu­u forna si­i og venjur og n˙tÝmalegar ■ingrŠ­isreglur.  Styrktarsjˇ­ur ger­i ■eim kleift a­ koma sÚr upp hj÷r­um nautgripa og bŠta efnahagsst÷­u sÝna ß fleiri svi­um.  Lßntakendur voru a­allega fyrirtŠki Šttbßlkanna, bankar ■eirra og samvinnufÚl÷g, sem skiptu sÝ­an fjßrmagninu milli einstaklinga og fj÷lskyldna.  Stjˇrn BNA lag­i einnig verulegar upphŠ­ir til eflingar menntunar og heilsugŠzlu.

Upphaflega skiptu bandarÝsk yfirv÷ld sÚr ekki af mßlefnum indÝßna.  ═ kj÷lfar laga, sem voru sett um innbyr­is mßlefni ■eirra ßri­ 1871, komu heilu lagabßlkarnir ß fŠribandi.  Sama ßr og l÷gin um endurskipulagninguna voru sam■ykkt, felldi ■ingi­ ˙r gildi 12 l÷g, sem ger­u yfirv÷ldum kleift a­ halda indÝßnum eins og f÷ngum ß verndarsvŠ­unum, ■annig a­ eftirlei­is fˇru ■eir frjßlsir fer­a sinna eins og a­rir.  Snyder-l÷gin frß 1924 fŠr­u ÷llum indÝßnum, fŠddum Ý BNA, borgararÚttindi en fßir indÝßnar fŠr­u ■au sÚr Ý nyt, ■annig a­ m÷rg fylki virtu ekki rÚtt ■eirra.  Skipulagning innbyr­is stjˇrnkerfa me­al indÝßna eftir a­ l÷gin um endurskipulagninguna tˇku gildi vir­ist hafa vaki­ ßhuga  ■eirra ß borgararÚttindum sÝnum og ■eir fˇru a­ krefjast ■eirra Ý auknum mŠli me­ gˇ­um ßrangri Ý flestum tilfellum.  Arizona og Nřja-MexÝkˇ ■rjˇsku­ust vi­ ■ar til l÷ngum mßlaferlum lauk 1948.

Fylkisdˇmstˇlar voru indÝßnum hli­hollir Ý mßlum, sem fj÷llu­u um eignarrÚtt ■eirra, og kvß­u skřrt ß um, a­ ekki vŠri heimilt a­ taka af ■eim land, hvort sem um ■a­ gilti samningur e­a ekki, nema Ý e­lilegum vi­skiptum.  ═ mßli, sem hualapai-indÝßnar h÷f­u­u gegn Santa Fe-jßrnbrautarfÚlaginu ßri­ 1944, var­ ■vÝ gert a­ skila u.■.b. 193.000 ferkÝlˇmetrum lands, sem BandarÝkjastjˇrn haf­i afsala­ fÚlaginu.  Ůessi landsvŠ­i h÷f­u veri­ b˙sta­ur indÝßna frß alda ÷­li ßn nokkurra samninga og hŠstirÚttur ˙rskur­a­i, a­ ■au vŠru rÚttilega eign indÝßna, sem gŠtu sannanlega sta­fest b˙setu ■ar um aldir.  ┴ sj÷tta ßratugnum fengu ute-indÝßnar US$ 31.750.000.- Ý bŠtur fyrir l÷nd, sem ■eir misstu ßn nŠgilegra bˇta.  SÚrst÷k kr÷funefnd indÝßna, sem var stofnu­ me­ l÷gum 13. ßg˙st 1946, fÚkk fj÷lda landakrafna ß hendur rÝkinu og veitti bŠtur til m.a. cherokee-indÝßna (US$ 14.789.000.-), crow-indÝßna (10.242.000.-), snßka-paiute-indÝßna Ý Oregon (3.650.000.-), nez-percÚ-indÝßna (3.000.000.-) og seminole-indÝßna (12.300.000.-).

┴ tÝmabilinu 1950-70 l÷g­u stjˇrnir BNA ßherzlu ß stefnum÷rkun Ý mßlefnum indÝßna, sem ger­ust Š me­vita­ri um rÚtt sinn og raddir ■eirra ur­u hßvŠrari.  Fyrstu breytingar til batna­ar ur­u 1954, ■egar innanrÝkisrß­uneyti­ hŠtti afskiptum af verndarsvŠ­um, sem voru fŠr um a­ gera ■a­ ß eigin spřtur.  ┴ ßrunum 1954-60 hŠtti rÝki­ stu­ningi vi­ 61 Šttbßlk me­ ˇŠskilegum aflei­ingum.  Nokkrir sßrafßtŠkir hˇpar indÝßna misstu allmiki­ land til einkaa­ila, sem hˇfu nřtingu ■ess og vatnsbirg­a svŠ­anna.  ═ sumum fylkjanna fÚllu indÝßna undir sÚrl÷g ■eirra, sem voru oft ˇvŠgilegri en alrÝkisl÷g.  Vegna mˇtmŠla indÝßna, mannfrŠ­inga og annarra var dregi­ ˙r ■essari ■rˇun ßri­ 1960.  NŠsta ßr tˇk mannfrŠ­ingur vi­ umbo­smßlum indÝßna.  A­sto­ rÝkisins var aukin verulega og nŠsta ßratuginn nutu Š fleiri indÝßnar rß­stafana, sem ger­u ■eim kleift a­ sjß sÚr farbor­a, ■ˇtt atvinnuleysi me­al ■eirra vŠri ßfram alvarlega miki­.

AmerÝskir indÝßnar nutu vaxandi, almennrar athygli ß sÝ­ari hluta 20. aldar fyrir tilraunir sÝnar (ßsamt fleiri minnihlutahˇpum) til a­ skapa sÚr betri lÝfskilyr­i.  Ůeir fylgdu fordŠmi svartra BandarÝkjamanna Ý kr÷fum um rÚttdindi ß 7. ßratugnum.  IndÝßnar v÷ktu athygli ß mßlsta­ sÝnum me­ fj÷ldafundum og mˇtmŠlum.  Einhverja mestu athygli fengu a­ger­ir ■eirra Ý San Franscisco, ■egar ■eir l÷g­u Alcatrazeyju undir sig Ý 19 mßnu­i (1970-71).  Ůar voru ß fer­inni fÚlagar Ý AIM (American Indian Movement) og ■eir l÷g­u sÝ­an undir sig bygg­ir sioux-indÝßna Ý Oglala Sioux Pine Ridge Ý Su­ur-Dakˇta (feb. 1973).  Ůar kom aftur til ßtaka milli hvÝtra og indÝßna vi­ Wounded Knee.  ┴ri­ 1971 stofnu­u indÝßnar fÚlag Šttbßlkah÷f­ingja til a­ styrkja pˇlitÝskar undirst÷­ur hreyfingarinnar.  R˙mlega 100 Šttbßlkar ger­ust a­ilar.

Lei­togar indÝßna juku umsvif sÝn Ý dˇmskerfinu, ■ar sem hver ˙rskur­urinn rak annan um au­lindanřtingu (fiskur, villt dřr, skˇgar, spilavÝti o.fl.).  Langflest mßlanna, sem voru rekin fyrir dˇmstˇlum, fj÷llu­u um veraldlegan rÚtt indÝßna en nokkur ■eirra bygg­ust ß fornum helgisi­um og tr˙arlegu mikilvŠgi landsvŠ­a, sem ■eir kr÷f­ust.

 TIL BAKA        Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir         HEIM