Ontarķóvatn er minnst og austast Vatnanna miklu.  Žaš teygist til noršurs inn ķ Kanada og sušur inn ķ BNA.  Žaš er nokkurn veginn sporbaugslagaš, 311 km langt og allt aš 85 km breitt.  Vatnasviš žess er u.ž.b. 70.400 km² og flatarmįl žess er 19.554 km².  Niagaraįin er stęrsta vatnsfalliš, sem rennur ķ žaš, og ašrar eru m.a. Genesee-, Oswego- og Blackįrnar śr sušri og Trentįnin śr noršri.  Žar sem austurhluti vatnsins er u.ž.b. 50 km breišur, liggur kešja fimm eyja žvert yfir žaš og St. Lawrenceįin rennur śr žvķ nęrri Kingston ķ Ontarķó.  Yfirborš vatnsins er ķ 75 m hęš yfir sjó og mešaldżpt žess er 86 m (dżpst 244m).  Yfirboršsstraumurinn ķ austurįtt, u.ž.b. 13 km į dag, er sterkastur mešfram sušurströndinni.  Welland skipaskuršurinn og Niagaraįin tengja Ontarķóvatn viš Erievatniš ķ sušvestri.  Žaš tengist lķka New York State prammaskuršinum viš Oswego ķ New Yorkrķki og Georgian Bay ķ Huronvatni um Trentskuršinn viš Trenton ķ Ontarķó.  Rideauskuršurinn liggur til noršausturs ķ Ontarķó frį Kingston til Ottawa.

Landiš noršan Ontarķóvatns breišist śt ķ vķšįttumiklar sléttur, sem eru žaulnżttar til ręktunar.  Niagarabrśnin, eša Vatnabrśnin, teygist austur mešfram sušurströnd vatnsins, 5-13 km inn ķ landiš, frį Niagaraįnni til Sodus ķ New Yorkrķki.  Išnašurinn į svęšinu er bundinn viš hafnarborgirnar Toronto og Hamilton ķ Ontarķó og Rochester ķ New Yorkrķki.  Ašrar mikilvęgar Hafnir viš vatniš eru Kingston og Oswego ķ New Yorkrķk.  Į veturnar leggur vatniš ašeins meš ströndum fram og hafnirnar eru undir ķs frį mišjum desember til mišs aprķl.

Įriš 1615 komu franski njósnarinn Étienne Brūlé og Samuel de Champlain aš vatninu.  Iroquoisindķįnarnir, sem voru bandamenn Breta, héldu landsvęšum sķnum ķ Ontarķó.

Sķšla į 17. og snemma į 18. öld rķkti tķmabundinn frišur og Frakkar sįu sér leik į borši og tryggšu varnir sķnar meš virkjum m.a. Frontenac (1673), žar sem Kingston er nś.  Bretar höfšu um sķšir betur ķ franska- og indķįnastrķšinu og borgarastrķšiš ķ BNA flżtti fyrir landnįmi, višskiptum og samgöngum į svęšinu.