Mesta eldgos heims jarar,
Flag of Indonesia


Tollfrindi feramanna


SUMABAWA
INDNESA
.

.

Utanrkisrnt.

Mesta eldgos, sem sgur fara af jrinni, var eyjunni Sumabawa, egar eldfjalli Tambora sprakk loft upp.  Aska og brennisteinsgas eyttist upp heihvolfi og man hafi hrif loftslag um allan heim.

Mestu eldgos jrinni eru sprengigos, sem valda gjskuflum.  stendur strkur af vikri, sku og gasi upp r ggnum og glandi heitt fl streymir fr honum me jru allar ttir.  essi heitu eldsk eru mestu skavaldar eldfjallalndum og valda gjreyingu. Svona gos eru nstum ekkt slandi.  slenzk eytigos eru flest plnsk, lk gosinu Vesvusi ri 79 e.Kr., egar Pompei og Herkulaneum eyddust og Plnus eldri frst.  skustrkurinn dreifist va um heihvolfi.  Ef streymi nr vissum mrkum og gjskan streymir hraar, nr hn ekki a blandast andrmsloftinu og fellur til jarar umhverfis gosopi eins og glandi snjfl.  H gjskustrksins lkkar, tt uppstreymishrainn aukist.  umalfingursreglan er s, a fari streymi plnskra gosa fram yfir 300.000 tonn sekndu, breytast au gjskufl.  Merki slkra fla finnast kringum fornar tertereldstvar slandi, einkum Austurlandi.  Slk merki, ttu fr Tindfjallajkli, hafa fundizt rsmrk og Grundarmn Snfellsnesi.  Ignimbrite er almennt heiti gjskufla (lat.: ignis = eldur; imber = sk) og gti kallast kfaska ea kfgjska slenzku.

Tambora gaus >50 km af gjsku remur dgum (Skaftreldar koma nstir me 14 km).  egar gosi hfst var Napleon lei fr Elbu til Parsar og Bretar hfu n Austur-Indum fr Frkkum nokkrum rum ur undir forystu Sir Thomas Stamford Raffles, sem var landstjri eirra og settist a Jvu.  Hann safnai upplsingum um gosi og birti merkri bk, History of Java". (Raffles-hteli Singapr).

Um r mundir sem 100 daga stjrn Napleons lauk me sigrinum vi Waterloo, gekk gar eitthvert versta loftslagstmabil Vestur-Evrpu og samtmamenn ttuu sig ekki samhengi harindanna og gossins ri ur.

Sextu og sj rum sar barst man fr Krakat (1883) um allan heim og vakti hugmyndir um, a hallri 1816 tengdist Tambora ri 1815.

Fyrstu merkin um a Tambora vri a vakna fundust ri 1812, egar dkkt sk myndaist vi toppin eldfjallinu og miklir dynkir heyrust af og til nstu 3 rin.  Hinn 5. aprl 1815 heyrist mikil sprenging va um Austur-Indur (innan 800 km raduss).  Ltil aska fll Austur-Jvu.  Hinn 10. aprl var enn meiri sprenging (1500 km radus) og jrin titrai Jvu 600 km fjarlg.  Hfingi byggarinnar Sanggar s 3 eldslur rsa upp r eldfjallinu, sem breyttist logandi eldhaf.  Um 10.000 manns frust strax gjskuflum grennd vi fjalli og nstu rj daga var dimmt eins og um ntt Madraeyju 400 km fjarlg.  Vestan Tambora olli gjskufall uppskerubresti, sem felldi 38.000 manns Sumbawa og 44.000 manns Lombok.

Eldvirkni Austur-Indum rtur a rekja til skks.  Jarskorpuflekinn, sem strala er , frist hgt og btandi (7,8 sm ri) til norurs og mtir Asuflekanum vi indnessku eldfjallaeyjarnar suurbrn hans.  Mikil tk vera, egar 100 km ykkir flekar rekast saman og mikil jarskjlftavirkni allt niur 300 km dpi og lka eldvirkni, sem hefur hlai upp eyjunum 3000 km langa, bogadregna lnu flekamtunum.  Tambora er 8S, skammt austan Bali, strum skaga og er 50 km verml.  Skkull ess nr niur 1 km dpi Floreshafi.  ar var hsta fjall Austur-Inda fyrir gosi 1815 (>4.000 m) en er n 2.850 m htt.  Askja fjallsins er 8 km verml og rmlega 1.200 m djp og verhnpt me stuvatni regntmanum.  etta er dpsta askja heims.  Esjan kmist vel fyrir ofan henni og vantai samt 300 m , a hn vri full.

#Heimild:  Grein Haraldar Sigurssonar Tambora 1815:  Mesta eldgos jrinni sgulegum tma Nttrufringnum 63 r, 3-4 hefti 1993.

Mesta gosi, sem vita er um sgulegum tma slandi var ri 1875.
ASKJA-DYNGJUFJLL

Lakaggar uru til einhverju mesta hraungosi jrunni sgulegum tmum.
LAKAGGAR
 

 TIL BAKA     Feraheimur - Garastrti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM