Utrecht er höfušstašur samnefnds hérašs ķ 5 m hęš yfir sjó meš u.ž.b. 250.000 ķbśa.  Borgin er ķ noršausturhorni mesta žéttbżlissvęšis Hollands, borgakešjunni. Hśn er hin 4. stęrsta og stendur viš Rķn, sem skiptist hér ķ Vecht og Rķn, og Amsterdam-Rķnar-skuršinn.  Žar sem borgin stendur, var įšur framburšar- og flęšiland įrinnar Geest.  Žangaš nįšu öldur Noršursjįvarins ekki og žvķ upplagt aš setjast žar aš og hefja sóknina žašan meš byggingu garša.  Utrecht er og var mišstöš višskipta, stjórnmįla og menningar.  Gamli borgarhlutinn er sundurskorinn af skuršum.

Į rómverskum tķma hét stašurinn Traiectum ad Rhenum.  Frķsar og frankar nefndu bęinn Wiltaburg.  Utrecht er žar meš ein af elztu borgum landsins.

Dagobert I, frankakonungur (628-38), reisti žar fyrstu kirkjuna į frķsnesku landi.  Fyrsti biskupinn, heilagur Willibrord, sat ķ Utrecht.  Utrecht tilheyrši Lótringen og sķšar žżzka keisaradęminu og keisarar sįtu oft ķ borginni.  Įriš 1528 tók Hinrik af Bayern viš af Karli 5. og lét reisa höllina Vredenburg.  Kennari Karls 5., Adriaen Florisz, sķšar Hadrian VI pįfi, fękkist įriš 1459 ķ Utrecht.  Įriš 1642 réšist Lśšvķk 14. į Utrecht meš bįli og brandi.  Frišarsamningarnir ķ Utrecht endušu spęnska erfšastrķšiš.

*Dómkirkjuturninn (14.öld) stendur einn frį 1674.
*Central Museum.  Kirkjulistarsaga Hollands.
*Jįrnbrautarsafn.
*Hoog Catharijne  stór vörumarkašur.