Kalahari ey­im÷rkin,
Flag of Botswana

Flag of South Africa


KALAHARI EYđIMÍRKIN
.

.

UtanrÝkisrnt.

 

smoking bushmanKalahari er stˇrt lŠg­arsvŠ­i ß innslÚttum Su­ur-AfrÝku.  Ůa­ nŠr yfir mestan hluta Botswana, austur■ri­jung NamibÝu og nyrzta hluta Nor­ur-Cape-hÚra­ Ý Su­ur-AfrÝku..  Su­vesturhlutinn sameinast strandey­im÷rk NamibÝu, Namib.  Mesta lengd Kalahari frß nor­ri til su­urs er 1600 km og mesta breidd frß austri til vesturs er um 1000 km.  Heildarflatarmßli­ er Ý nßnd vi­ 930.000 km2.

Landslagseinkenni eru engin ÷nnur en lßgar ÷ldur og sandur Ý 900 m e­a meiri hŠ­ yfir sjˇ.  Berggrunnurinn sÚst a­eins Ý fßum og ■verhnÝptum klettum lßgra hŠ­anna (kopjes).  Ínnur yfirbor­seinkenni eru sandl÷g, sand÷ldur og p÷nnur (vleis).  Sandflekarnir vir­ast hafa myndast ß sÝ­ari helmingi Ýsaldar (1.600.000-10.000) og hafa veri­ ß sÝnum sta­ sÝ­an.  Sums sta­ar vir­ist vatn hafa leiki­ um stˇr svŠ­i ß tÝmabilum meiri ˙rkomu en annars sta­ar hefur hita- og vindve­run rß­i­ rÝkjum.  Flekarnir eru ß austurhluta ey­imerkurinnar.  Yfirbor­ ■eirra er nokkurn veginn Ý s÷mu hŠ­ yfir sjˇ og dřpt sandsins Ý kringum og r˙mlega 65 m.  VÝ­a er sandurinn rau­leytur vegna jßrnoxÝ­s, sem hylur sandkornin.

Allur vesturhluti Kalahari er ■akinn l÷ngum ke­jum sandaldna me­ nor­- og nor­vestlŠga stefnu.  Íldurnar eru a­ me­altali 1700 m langar, nokkur hundru­ metra brei­ar og 6-60 m hßar.  ┴ milli ■eirra eru lŠg­ir (straat), sem eru beztu fer­alei­irnar.

Vatnasvi­.  P÷nnurnar (vleis) eru mi­punktar vatnakerfa ey­imerkurinnar, ■urrir vatnsbotnar ßrstÝ­abundinna farvega.  Margar ■eirra eru leifar frß skei­um meiri ˙rkomu.  Fyrrum rann sßralÝti­ vatn til sjßvar frß KalaharisvŠ­inu, ■vÝ flestar ßr og lŠkir runnu til afrennslislausra lŠg­a.  Ůar settist ßrseti­ fyrir, blanda­ uppleysanlegum kalk og saltkrist÷llum.  Ůar sem jar­vegurinn Ý p÷nnunum er minnst saltur, sprettur grˇ­ur (a­allega gr÷s) eftir ˙rkomu.

═ su­ur- og mi­hlutum Kalahari finnst yfirbor­svatn a­eins ß litlum blettum, sem langt er ß milli.  NŠstum allt regnvatn hverfur samstundis Ý dj˙pan sandinn.  Nokku­ af ■vÝ geymist Ý gropnum berggrunninum, sumt leitar aftur til yfirbor­s fyrir hßrpÝpukraft og gufar upp og sumt nß trjßrŠtur a­ nřta.  LÝtill hluti ˙rkomunnar, sem fellur ß sandlaus svŠ­i, streymir stuttan veg ni­ur Ý p÷nnurnar ß me­an rigningin varir.  Ůarna eru merki um Švaforn vatnasvi­, sem hafa fundizt af landi og ˙r lofti.  Engin ■eirra eru virk ß okkar d÷gum.

Vatnasvi­ Nor­ur-Kalahari er mj÷g sÚrstakt.  ┴ sumrin er ˙rkomusamt ß hßlendi Angˇla, langt nor­vestan Kalahari.  Miki­ vatnsmagn fyllir farvegi dragßa, sem falla til fljˇta me­ su­urstefnu og mynda Okavango- og Cuandoßrnar.  Okavangoßin rennur til su­austurs, inn Ý nyrztu hluta Kalahari, og kvÝslast ■ar og rennur til mřranna Ý Nor­ur-Botswana.  SÚ ˙rkoman ˇvenjumikil Ý Angˇla, yfirfyllast mřrarnar og Ngami-vatn, lengra til su­urs, yfirfyllist og flŠ­ir til Botetißrinnar, sem rennur til Xau-vatns og Makgadikadi-pannanna.  Cuandoßin rennur einnig til su­urs, a­ hluta inn Ý nor­austurhluta s÷mu mřra.  Ůarna eru ■vÝ miklar andstŠ­ur, gÝfurlegt ■urrkasvŠ­i og miki­ votlendi hli­ vi­ hli­.

Jar­vegur er a­allega sendinn, rau­ur og lÝtt lÝfrŠnn.  Hann er einnig talsvert s˙r og mj÷g ■urr.  ═ p÷nnunum og nßgrenni ■eirra er hann yfirleitt mj÷g kalk- og saltrÝkur, ■annig a­ fßar pl÷ntur ■rÝfast Ý honum.

Loftslagi­.  SvŠ­i, sem njˇta minna en 250 mm ˙rkomu ß ßri, eru k÷llu­ ey­imerkur.  ١ mß skilgreina ■etta hugtak betur me­ ■vÝ a­ bŠta vi­, a­ uppgufun slÝkra svŠ­a sÚ tv÷f÷ld ß vi­ ˙rkomuna.  Hvort tveggja ß vi­ Ý su­vesturhluta Kalahari.  Nor­austurhlutinn nřtur miklu meiri ˙rkomu og getur ■vÝ ekki talizt ey­im÷rk, ■ˇtt ■ar skorti algerlega yfirbor­svatn.  Ůar hverfur ˙rkoman strax Ý sandinn, ■annig a­ enginn raki ver­ur eftir Ý jar­veginum.

Rakt loft berst frß Indlandshafi og ˙rkoman er mest Ý nor­austurhlutanum (>500 mm) og minnkar til su­vesturs (<250 mm).  ┌rkoman er engu a­ sÝ­ur mj÷g mismunandi.  Mestur hluti hennar fellur ß sumrin, ■egar ■rumuve­rin ganga yfir.  H˙n er mj÷g mismunandi milli svŠ­a og ßra.  Veturnir eru geysi■urrir og rakastig lßgt.  SvŠ­i­ er ˙rkomulaust Ý 6 til 8 mßnu­i ß ßri.

DŠgur- og ßrstÝ­asveiflur hitans eru mj÷g miklar, einkum vegna hŠ­ar Kalahari yfir sjˇ.  Lofti­ er oftast tŠrt og ■urrt, ■annig a­ ■a­ safnar miklum hita ß daginn, ■egar sˇlin skin, en um nŠtur er ˙tgeislun grÝ­arleg.  Me­alhitinn Ý skugga ß sumardegi er 43-46░C en 21-27░C ß nˇttunni.  Um vetrarnŠtur getur hitastigi­ fari­ langt ni­ur fyrir frostmark (12░C).

Flˇran.  Sandurinn, sem hylur mestan hluta ey­imerkurinnar, hefur mikil ßhrif ß grˇ­ursamfÚlagi­.  GrunnrŠttar pl÷ntur nß ekki a­ ■rauka en rˇtardřpri pl÷ntur ■roskast hratt og sß sÚr eftir ˙rkomu.  SÚu trÚ nŠgilega rˇtardj˙p, nß ■au vŠtu ˙r r÷kum sandl÷gum og ■rÝfast vel.

═ ■urrum su­vesturhlutanum eru fß trÚ og stˇrir runnar, a­eins ■urrka■olinn runnagrˇ­ur og lßgvaxin gr÷s.  ═ mi­hlutanum, ■ar sem ˙rkoma er meiri, eru trÚ ß stangli (akadÝur), runnar og gr÷s. Nor­urhlutinn lÝkist alls ekki ey­im÷rk.  Ůar eru skˇgasvŠ­i, pßlmar, barr- og lauftrÚ, sem ver­a allt a­ 16 m hß og nřtast Ý timbur.  Me­al hŠstu og sÚrstŠ­ustu trjßnna er tegundin baobab.  Okawangofenin eru undirsta­a ■Útts sefgrˇ­urs, papřrus, vatnalilja og annarra vatnajurta.

Fßnan er einnig rÝkulegri og fj÷lbreyttari Ý nor­urhlutanum.  Margar dřrategundir hafast vi­ Ý su­urhlutanum mßnu­um saman ßr hvert, ■rßtt fyrir vatnsleysi ß yfirbor­inu.  A­altegundirnar ■ar eru st÷kkantelˇpan, gnřrinn og harte-antelˇpan (Bubalis og Alcelaphus), sem eru oft Ý stˇrum hj÷r­um, oryx-antelˇpan, eland-antelˇpan og margar minni tegundir, sem eru ekki hjar­dřr, s.s. kudu-antelˇpan (ß ■Úttum runnasvŠ­um), steenbok-antelˇpan og duiker-antlˇpan.

Talsvert er um gÝraffa, sebradřr, fÝla, buffala og antelˇpur (roan-, sver­-, tsessebe- og impala-) Ý nor­urhlutanum.  Ůar eru einnig rßndřr, ljˇn, blettatÝgrar, hlÚbar­ar, villihundar og refir.  Me­al annarra mi­lungsstˇrra spendřra eru sjakalar, hřenur, v÷rtusvÝn, bab˙nar, greifingjar, mauraŠtur, maurabirnir, hÚrar og broddgeltir.  SmŠrri dřrin eru m.a. nagdřr, nokkrar tegundir snßka og e­lna og fuglalÝfi­ er mj÷g fj÷lbreytt.

Fˇlki­ og afkoman.  ═b˙ar Kalahari eru a­allega bantumŠlandi afrÝkumenn og khoisamŠlandi sanfˇlk auk nokkurra Evrˇpumanna.

Bantufˇlki­, tswana, kgalagadi og herero, er tilt÷lulega nřkomi­ ß ■etta svŠ­i.  SÝ­la ß 18. ÷ld dreif­ust tswanar til vesturs frß LimpopolŠg­inni um Nor­ur- og Austur-Kalahari.  Kgalagadimenn fluttust ˙r nor­ri og vestri inn ß Su­ur- og Vestur-Kalahari.  Hererofˇlki­, sem var ß flˇtta frß ■řzku nřlendustrÝ­unum Ý Su­vestur-AfrÝku (NamibÝu), settist a­ Ý Vestur- og Nor­ur-Kalahari Ý upphafi 20. aldar.

Afskekktari Ýb˙ar, sem b˙a ß van■rˇu­um svŠ­um Ý 200-5000 manna ■orpum.  H˙sin eru a­ mestu hef­bundnir eins herbergis kofar me­ leirveggjum og strß■÷kum.  Bygg­irnar eru ■ar sem drykkjarhŠft vatn finnst.

Nautgripir eru undirsta­a b˙skapar ■eirra.  Ůeim er haldi­ Ý ˙tj÷­rum ■orpanna e­a Ý ˙th÷gum, allt a­ 80 km a­ heiman.  ═ Ghanzi-hÚra­i Ý Botswana fer nautgriparŠktin fram ß stˇrum, einkareknum b˙g÷r­um, sem eru margir Ý eigu AfrÝkumanna, en beitil÷ndin eru eign rÝkisins, sem sÚr um nřtingu ■eirra.  Brunnar og borholur eru Ý eigu rÝkisins, nautgripabŠnda e­a einstaklinga.  Nautgripunum er beitt ß rÝkislendunum Ý grennd vi­ b˙gar­ana allt ßri­.  Ůegar sumar˙rkoman er meiri en Ý me­allagi eru gripirnir reknir til fjarlŠgra beitarlanda, ■ar sem hŠgt er a­ finna vatn til a­ brynna ■eim.  LÝtil ßherzla er l÷g­ ß beitarstjˇrnun, ■annig a­ ofbeit er mikil.  Ůessi beitarsvŠ­i blßsa upp og ey­im÷rkin ver­ur Š stŠrri.  Naugripir eru ver­lag­ir langt umfram ver­gildi ■eirra, ■ar sem ■eir eru tßkn ■jˇ­fÚlagsst÷­u eigendanna.  Af ■essum s÷kum fj÷lgar ■eim st÷­ugt og beitarßlagi­ eykst a­ sama skapi ß ■egar ofnřttum svŠ­um.  Helztu aff÷llin eru tengd ■urrkum, sj˙kdˇmum, snÝkjudřrum og rßndřrum en ■au hafa minnka­ Ý samrŠmi vi­ fj÷lgun vatnsbˇla (borholna), aukinni ■jˇnustu dřralŠkna og fŠkkun villtra dřrategunda ß ■essum svŠ­um.  Au­ugir bŠndur hafa bŠtt hjar­ir sÝnar me­ kaupum ˙rvalsgripa og vÝsindalegri rŠktun.

Geitur sjß Ýb˙unum fyrir mestum hluta kj÷ts og mjˇlkur og langflest heimili rŠkta maÝs, fˇ­urgras (sorghum) og grasker.  Oftar en ekki bregst uppskeran vegna ■urrka.  Villtar, Štilegar jurtir og villibrß­ eru mikilvŠg uppista­a Ý fŠ­unni Ý smŠrri og afskekktari bygg­um.  Flest gamalgrˇin ■orp hafa eigin verzlun e­a rei­a sig ß reglulegar heimsˇknir farandsala, sem selja matvŠli og a­rar nau­synjar.

RÝkisbarnaskˇlar eru Ý ÷llum stŠrri bygg­um og langflest b÷rn sŠkja ■ß, ■ˇtt fŠst ■eirra haldi ßfram Ý skˇla a­ ■eirri menntun lokinni.  HeilsugŠzlust÷­var og sj˙krah˙s rÝkisins Ý ■essum bygg­um eru nau­synleg vi­bˇt vi­ grasalŠkna og t÷framenn.

Samg÷ngur innan bygg­arlaganna byggjast ß ÷snum og hestum en v÷rubÝlar kaupmanna e­a nßmufyrirtŠkja eru nota­ir til lengri fer­alaga.

Miklar birg­ir demanta fundust Ý Botswana sk÷mmu eftir a­ landi­ var­ sjßlfstŠtt.  Opnun demantanßmunnar Ý Orapa ßri­ 1971 marka­i upphaf nßmuvinnslu ß svŠ­um vÝtt og breitt um Kalahari.  Fer­a■jˇnusta og sala handverksmuna eru or­in mikilvŠg tekjulind.

Sanfˇlki­ e­a basarwa, eins og ■a­ er kalla­ vÝ­ast hvar, eru n˙ anna­hvort skjˇlstŠ­ingar bantufˇlksins og vinna vi­ nautgriparŠktina e­a stunda st÷rf ß b˙g÷r­unum Ý Ghanzi-hÚra­i.  Enn ■ß lifa nokkrir sanmenn sem vei­imenn og safnarar.  RÝkisstjˇrn Botswana hefur flutt marga ■eirra frß heimkynnum sÝnum til nřrra ■orpa vi­ dřraverndarsvŠ­i­ Ý Mi­-Kalahari.

Ăttbßlkar sanfˇlksins bjuggu vi­ mismunandi fÚlagslegar a­stŠ­ur og menningu, ■ˇtt lÝf ■ess bygg­ist ß vei­imennsku og s÷fnun.  Fj÷ldi ■eirra haf­i l÷ngum veri­ Ý tengslum vi­ bantubŠndur, ■egar a­rir Šttbßlkar snÚru frß vei­i og s÷fnun ß ßttunda ßratugi 20. aldar.  Me­al hinna sÝ­arnefndu voru !kung- og /xong- og G/wifˇlki­ (! og / = klikkhljˇ­), sem mannfrŠ­ingar kynntu sÚr rŠkilega.  Hver hˇpur haf­i sÝn sÚrkenni en G/wifˇlki­ ß mi­verndarsvŠ­inu telst hef­bundnast ■essara Šttbßlka Ý vei­um og s÷fnun.

G/wifˇlki­ bjˇ saman Ý hˇpum, 5-16 heimili, sem tengdust Šttar- og vinßttub÷ndum.  Hver hˇpur helga­i sÚr afmarka­ svŠ­i (300-400 fermÝlur) til a­ safna Štum jurtum, sem voru a­aluppista­a fŠ­unnar.  Ůar eru vatnsbˇl ß regntÝmanum Ý 6-8 vikur, trÚ, sem veita skugga, skjˇl, eldivi­ og vi­ Ý řmsa muni, og beitarl÷nd fyrir villta grasbÝta, sem g/wifˇlki­ veiddi.  Sjßlfs■urftarb˙skapurin bygg­ist ß fj÷lda tegunda Štilegra plantna og villibrß­ (antelˇpur og a­rir grasbÝtar, skjaldb÷kur og kj÷t og egg gamma og annarra rßnfugla).  S÷fnun planta og rˇta var a­ mestu hlutverk kvenna innan 8 km radÝuss b˙sta­anna en karlarnir stundu­u vei­ar ß miklu stŠrra svŠ­i.  Helztu vopn ■eirra voru lÚttir bogar og eitra­ar ÷rvar.  Ůeir drˇgu lengst 23 m, ■annig a­ vei­mennirnir ur­u a­ beita allri sinni hŠfni til a­ komast nßlŠgt brß­inni.  Antelˇpuh˙­ir voru nota­ar til klŠ­ager­ar.  Skykkjur ˙r ■essu efni voru algengar og ■Šr voru einnig nota­ar sem ßbrei­ur og bur­arpokar.

Frß nˇvember til loka j˙nÝ e­a ßg˙stbyrjunar er nŠga fŠ­u a­ finna og hˇparnir bjuggu saman en fŠr­u sig milli sta­a ß ■riggja til fj÷gurra vikna fresti, ■egar fˇr a­ ganga ß fŠ­ubirg­irnar.  Pl÷nturnar visna Ý frostum ß veturna (maÝ-september) og hˇparnir dreif­ust til sÝns heima ß mismunandi st÷­um ß svŠ­inu.  Snemmsprottnar pl÷ntur juku fŠ­uvali­ ß­ur en regntÝminn gengur Ý gar­ og hˇparnir sameinu­ust aftur.  ┴ ■urrkatÝmanum voru skřli fˇlksins lÝti­ anna­ en skjˇlveggir ˙r trjßgreinum og strßum.  Um regntÝmann skřldi fˇlki­ sÚr undir vatns■Úttum strß■÷kum.

Evrˇpumenn.  Fyrstu Evrˇpumennirnir komu til Kalahari sem fer­amenn, tr˙bo­ar, fÝlavei­imenn og kaupmenn snemma ß 19. ÷ld.  Eina bygg­ ■eirra var Ý Ghanzi-hÚra­i, ■ar sem fj÷ldi fj÷ldskyldna fÚkk land til b˙skapar eftir 1890.  Fram til sj÷unda ßratugar 20. aldar lif­u ■eir Ý einangrun og fßtŠkt en sÝ­an ■ß hefur ■eim tekizt a­ eignast land og bŠta lÝfsskilyr­i sÝn.  Flestir annarra hvÝtra manna ß KalaharisvŠ­inu eru embŠttismenn e­a sjßlfstŠ­ir atvinnurekendur.

Samg÷ngur.  Vegna ■ess, hve Kalahari er strjßlbřlt svŠ­i, liggja fßir vegir og slˇ­ar um ■a­ og vÝ­ast eru ■eir einungis fŠrir fjˇrhjˇladrifnum farartŠkjum.  Vegir, sem er haldi­ vi­, liggja milli stjˇrnsřslumi­st÷­va, stŠrstu bygg­a og landb˙na­arsvŠ­a Ý su­ur-, su­vestur- og nor­vesturhlutunum.  Uppbygg­ir vegir tengja n˙ Austur-Botswana og Okavangofenin og nßmusvŠ­in sunnan MakgadikgadilŠg­anna (pannanna).

Rannsˇknir og k÷nnun.  Skortur ß yfirbor­svatni og ■ykk sandl÷g voru a­alhindranir Ý vegi fyrstu fer­amannanna um Kalahari.  Skozki tr˙bo­inn og landk÷nnu­urinn David Livingstone komst yfir Kalahari me­ miklum harmkvŠlum me­ a­sto­ innfŠddra ßri­ 1849.  A ßrunum 1878-79 fˇr hˇpur b˙a yfir ey­im÷rkina frß Transvaal til Mi­-Angˇla.  Alls dˇu 250 manns ß lei­inni og 9000 nautgripir fÚllu, a­allega ˙r ■orsta.  VÚlkn˙in farartŠki ollu samg÷ngubyltingu en allt fram ß sj÷tta ßratug 20. aldar h÷f­u engir a­komumenn heimsˇtt erfi­ustu og afskekktustu svŠ­i Kalahari.  Um mi­jan ßttunda ßratuginn voru farartŠkin or­in nˇgu fullkomin til a­ leggja alla ey­im÷rkina undir til k÷nnunar, vei­a og sko­unarfer­a.

SPRENGISANDUR
Ëdß­ahraun

 TIL BAKA     Fer­aheimur - Gar­astrŠti 36 - 101 Reykjavik - info@nat.is - Heimildir            HEIM